Previous Page  42 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 243 Next Page
Page Background

— 15 —

tælle: Det skeede ved denne Gaard som man kalder

Naboeløs, dette Sted hørte i de Tiider Een tydsk Mann til,

han sad øverst paa hans Gaard paa Taget og raabte høyt

af alle kræfter paa det jammerligste om Hielp. Kong

Friederich 4de som just var til Hest og reed paa samme

sted forbi, spurgte paa tydsk: Wass will der Mann. Man

spurgte derforre denne tydske Huus-Eyere ad: Hvad hans

begiering var, og om hann vilde tale med Kongen, hann

Svarede: Ich will nicht mit der König sprechen, sondern

ich will Hülffe, ich will Mannschaft haben die mich helffen

sollen diese grausahme glut und Flammen zu löschen:

strax befalte Kongen, at Eet hundrede Mannskab Matroser

skulde sendes hannem til Hielp, hvilket og strax skeede,

og ved denne den Store Jehova og Store Himmel-Fyrstes

Hielpe-Haand blev den store og heele Rad prægtige Huuse,

som stode og staaer endnu ved gammel Strand reent og

lykkeligen allesammen reddet og befriede for de grumme

og fæle Ildsluer som ellers truede deres totale Undergang.

. . . . Det bliver hermed den Opmærksomme Læsere her­

ved kuntgiort og fortalt: at under adskillige Huuse paa

disse benævnte Steder ved gammel-Strand vare allerede af

desparation og Mismodighed eller hvad jeg skall kalde

det, og for det mann ey anden Hielp viste, mangfoldig

og store .Quantiteter Krutt under Huusene lagt at man

vilde have sprenget dennem allesammen i Luften. Havde

saadant U-Lykkelig Methode gaaet for sig: Da havde vist

nok det gammle Slott, der herrlige Kongl: Bibliothecke,

Tøyhuuset, og det meer end prægtige Kongl: kunst-Kam-

mer gaaet reent i løbet, ja maaskee havde vii alle levende

sprunget i Luften, og ey et been bleven tilovers af os

arme Mennesker

Reiser fortæller videre: . . . . just

nu dengang Revolten var allerstærkst, i det samme komm

Christian den 6te: som dengang endnu var Cron-printz og

spurgte hvad der var paa færde? Mens strax derpaa, blev

alting stille, og lydig dengang de saae Cron-Printzen, man

siger: at Han selv i allerhøyeste Person, for at opmuntre

og ancouragere Undersaatterne, skal behaget at have taget

en Brandspand i Hans velsignede Hænder, og med største