39 / 243
— 12 —
lige andre kommunale Bestillinger af Magistraten. Udgif
terne til Lygterne fordeltes paa Indbyggerne, saaledes at
Gaardeierne anskaffede dem, medens Leierne betalte Under
holdet, men da Lygterne sattes i Forbindelse med Brand
væsenet, og der dannedes en Overdirection, blev der paa
lignet en Lygte- og Sprøiteskat paa c. 5000 Rdlr., som
opkrævedes af Rodemestrene, og skulde betales som alle
andre kommunale Skatter. Afgiften, som naturligvis steg
jævnt med Lygternes Antal, blev efter Aaret 1769 saa
godt som helt udredet af den kiøbenhavnske Brandfor
sikrings Casse, men ved den store Ildebrand 1795 hørte
dette op, og den maatte igien bæres af Grundeierne.
1. Marts 1681 var der oprettet det første Brandfor
sikrings Selskab under Navnet ,,Brandt Compagnie“ med
12
Brandarticler, og blandt de indtegnede Huseiere findes
J. Elers i Naboløs, og hans Indtegningsbrev lyder saaledes:
„Fo r min gaard, som er grundmuret paa de to sider
„oc imellem stolper til den tredie side ud til Lærstre-
„det oc ligger paa hiørnet aff Naboløesstredet, aniofuer
„ieg at indgaa disse brandarticler, huilchet ieg med
„egen hand oc zignete bekreffter. Gud afwerge all
„uliiche.
„
Kiøbenhafn, den 20 martij 1681
„
J. Elers.
I Slutningen af det 17 Aarhundrede nævnes Johan
Stenkuls Gaard, nu Naboløs Nr 1 —5.
17 Aar efter den rædselsfulde Pest indtraf den store
Udrensning, Kiøbenhavns Ildebrand 1728. Onsdag d. 20
Octb. mellem 7—8 om Aftenen, udbrød der Ild i en Bin
dingsværks Bygning paa Hiørnet af Lille Set. Clemens
Stræde og Vester Vold. Det blæste en halv Storm af Syd-
Sydvest, og Ilden førtes ind over Byen i nord-nordøstlig
Retning, bredende sig til begge Sider. Et Par Timer efter
dens Udbrud var den allerede giennem Lars Biørns Stræde,
og Kl. 10— 1 1 stod Vedhammerne i de mange Brygger-
gaarde paa Nørregades Vestside i fuld Flamme. I Løbet
af Natten sprang Vinden til Nordvest, og Ilden tog nu en
ny Retning og arbeidede sig ned mod Gammel Torv.
1