36 / 243
— 9 —
Kong Christian den Fierde siden tilskiødede sin Frille,
Vibeke Kruse,.
Kongens Skiøde
af
16 Octb. 1636 lyder saaledes:
„Christian 4. skøder til Wiviche Kruse en wor och
„cronens gaard liggendes wd mod Stranden paa hiør-
„nett
aff
dett lidett stræde, som løber aff nør i sønder
„fra Compagniestredett ned til Stranden imod Weier-
„husett stræckendes sig langs igiennom fra Stranden
„aff sønder och i nør wd til Leyerstræde, huilchen
„forskreffne gaard etc.
„
Haffniæ, dend 16 octobris 1636.
Livet paa Gaderne havde i hine fiærne Tider et fra
vore Dage høist forskielligt Præg, thi Sæderne var raa
og Retssikkerheden ikke stor. Opløb hørte til Dagens
Orden, hvad enten de nu havde en fredelig Oprindelse
eller stammede fra Rivninger mellem de forskiellige Sam
fundsklasser. Studenter sloges med Borgere eller med
Lakaier og Matroser med Soldater. Det var en yndet
Sport at antænde Raketter og skyde med Nøglebøsser paa
Gaderne. Da næsten alle Borgerne lige ned til Haand-
værkere og Lakaier gik med Kaarde, fik ethvert Sammen
stød let et blodigt Udfald, man begyndte med at skiændes,
det ene Ord tog det andet, og tilsidst fløi Kaardeme af
Skederne. Gemytterne var overmaade stridbare, og man
havde ikke Begreb om Selvbeherskelse. Skiældsord, Trusler
og grove Eder laa altid rede paa Tungerne, ikke engang
i Kirkerne kunde man holde Fred, thi her sloges Kvin
derne om, hvem der skulde indtage Hæderspladsen i Stole
staderne. Visse Laug synes at have været særlig voldsomme,
saaledes klagedes der i 1675 over, at Murersvendene og
Drengene var „de uroligste og modvilligste fremfor alle
andre Haandværkere“ , og at de havde for Skik at overfalde
sagesløse Folk med deres Murhamre og lange firkantede
Maalestokke, som de altid havde hos sig, hvorfor det til
sidst blev dem forbudt at bære disse Redskaber, uden
naar de gik til eller fra Arbeide. Vanskeligst var det dog
at holde Styr paa Soldaterne, som stod under militair
Jurisdiction og derfor ikke bekymrede sig om de civile