31 / 243
— 4 —
endnu i det Aar gaaet helt op til Hyskenstræde og op over
Snare Gade og Magstræde, men i de paafølgende hundrede
Aar blev Canalen stadig smallere, idet Terrainet heromkring
fortsat blev opdæmmet, saaledes forekommer Høibro i
1433, hvilket er ensbetydende med, at der her var bleven
iværksat en Opfyldning af vidtrækkende Omfang. 1 hine
fiærne Tider havde Slotsholms Canalen paa hele Stræk
ningen fra Raadhusstræde og hen til Høibro en saa betyde
lig Bredde, at Grundene paa den sydlige Side af det gamle
Ladbrostræde (Læderstræde) strakte sig bagud til den flade
Strand. Medens der nu er høie Stensætninger paa begge
Sider af den smalle Canal, var det dengang et bredt Sund,
hvis Bredder var lave og Strømmen rummelig. Slotsholmen
bestod af mindst 2 Øer, af hvilke den vestligste hed Skarn
holmen.
Man kan trygt gaa ud fra, at Stranden i en historisk
Tid ikke er gaaet høiere op end omtrent til den Linie, der
angives af nuv. Læderstræde — Compagnistræde. Naar der
er fundet Rester af Baade saa høit oppe som i Grundene
til Badstuestræde Nr 1 1 og paa Hiørnet af Klosterstræde
og Vimmelskaftet, maa det enten have været Baade fra
en forhistorisk Tid, da Jordbundsforholdene formede sig
ganske anderledes end ved Staden Kiøbenhavns første Be
gyndelse, eller ogsaa, hvad der vist er det sandsynligste,
har disse Baade været slæbt op paa Land, for at ende
som Svinehuse eller Affaldsbeholdere.
Til at begynde med, var Naboløs ikke andet end en
Jordvei, en Gennemgang eller Passage for Kørende og
Gaaende, og fungerede saaledes som det vigtige Forbin
delsesled mellem Gammel Strand og Gaderne, der fører
op til den indre By. Efterhaanden som Opfyldningerne
skred frem, bredte Bebyggelsen sig — paa alle Sider
af Naboløs — i Læderstræde, Compagnistræde, Gammel
Strand, og i Snare Gade efter dennes Anlæggelse, men i
Naboløs blev der stadig ikke bygget. Omsider var de
tilstødende Gaders Bebyggelse naaet helt ind paa Livet
af Naboløs, der da fik et høist eiendommeligt og mærke
ligt Udseende, idet man til begge Sider kun saa Baghuse