37 / 243
— 10 —
Myndigheder. Om Natten blev Staden dog først for Alvor
usikker. Et stort Proletariat, Tiggere, Landstrygere, Sol
dater og usædelige Kvinder færdedes ved Nattetider paa
Gaderne, og var man end saa heldig at undgaa dem,
kunde man let falde i Hænderne paa drukne Folk, som
ikke altid hørte til de lavere Klasser, men hvis Fornøielse
det var at forulempe fredelige Veifarende. Natlige Over
fald, Tyveri, Indbrud og Drab forefaldt ikke siældent,
saaledes fandtes der i 1668 en Morgen tre mandlige Lig
i Canalen uden for Børsen, hvilke rimeligvis først var
blevet udplyndret og derpaa kastet i Vandet. To Aar efter
klagedes over „mangfoldige Klammerier, Slagsmaal, Mord
og Tyveri, som her om Nattetider begaas“ , hvorfor der
maatte træffes overordentlige Forholdsregler. Velstaaende
Folk lod sig ledsage hiem af Tienere med Kaarder og
Fakler, hvilket imidlertid paa Grund af Brandfarligheden
blev forbudt, og man brugte da i Stedet for lukkede Lygter,
der blev baaret paa lange Stænger eller smaa Haandlygter,
der blev baaret i Haanden.
Alle disse usikre og uhyggelige Forhold trindt om i
Staden gav omsider Anledning til et saare vigtigt Frem
skridt: Kiøbenhavn fik sin første Gadebelysning, som det
udtrykkelig siges „for at hindre og afværge den Røveri
og Overlast, som slemme Mennesker tilforn ved Aften-
og Nattetid pleiede sammesteds at øve“ , og i Forening
hermed sine Gadevægtere og sin Politimester. 1679 fore
slog Johan Huusman, at der skulde opsættes 500 Lygter
i Byen og indsættes et fast Vægterkorps til deres Pasning.
Tanken fandt strax Tilslutning, og der nedsattes efter
Sædvane en Commission, som skulde tage den under Over-
veielse. Ogsaa Magistratens Betænkning blev indhentet,
og 15 Octb. 1680 udgik kongelig Befaling om, at der
skulde anstilles en praktisk Prøve med Gadelygter ud for
Husene langs Gaderne, og giøre en Begyndelse i visse
Gader bl. a. langs ud med Stranden fra Hiørnet af Nabo
løs indtil Holmens Bro. Kongens Brev herom har følgende
Ordlyd: