Previous Page  34 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 243 Next Page
Page Background

— 7 —

forsynet med en Kampestensbrygge paa hele Strækningen

fra Veierhuuset hen til Høibro, hvorved Stranden fik sin

fremtidige og nuv: Retning. Siden kom her Træbolværk,

som sidst erstattedes med de nuv:høie Stensætninger.

Beliggenheden af det ældste Veierhuus tiener til at finde

Rede i adskillige Stedbestemmelser. 19 Juni 1 5 1 4 stad­

fæstede Kong Christian den Anden et Skiøde, hvorved

Borgmester i Malmø, Hans Michelsen, som Værge for

Karine, Moghens Scriffueres Efterleverske, og for Aase,

Jacob Ulffs Efterleverske, paa disses Vegne afhændede til

Peder Perssen, perpetuo vicario, i Vor Frue Kirke og til

Allehelgens Alter, som nylig var funderet, deres Boder,

hver Bod fire Væggerum, den ene liggende paa det Hiørne

norden for Veierboden (HiørnestedetNr

6

' i Naboløs) og

østen op til den Bod, Karine Bryckes haver (i Snare Gade),

og den anden Bod (Naboløs Nr 4) der strax norden op

til (op til den første Bod) i „Strædet som løber imod

Veierboden“ , altsaa Naboløs, op fra Stranden (Strandgan­

gen) sønden op til de Boder Per Buntmager lod bygge

vesten for Strædet (Naboløs Nr 2).

De omtalte 2 Boder har uden Tvivl siden hin fiærne

Tid fulgtes søsterlig ad. I Jordebogen af 158 1 om Stadens,

Kirkernes, Skolens, Hospitalets, Præsternes og de Fattiges

Eiendom træffer man blandt Altergodset den samme Hiørne-

grund, men just den Omstændighed, at der dengang stod

een Gaard paa Grunden, og at Besidderen, Dannker Pauels-

senns Børn svarede 12 Mark i aarlig Afgift, tyder paa,

at det var begge Eiendomme, der var lagt sammen, som

der her var Tale om, og endnu i Slutningen af forrige

Aarhundrede var der, trods de forskiellige Eiere et vist

Fællesskab tilstede mellem de to Eiendomme.

I et Skiøde af 1. Juni 1584 paa den saakaldte Snarens

Gaard, benævnes Snare Gade, der begrændsede Snarens

Gaard mod Syd „det lidet Stræde som løber i Vester fra

Stadens Veierhuus“ . Det nuv: Assistenshus hed dengang

Mette Brolæggers Gaard, og der havde Mette ogsaa

en Bod.

I Begyndelsen af det 17 Aarhundrede'havde det over