Teglgaardsstræde

— 5 —

og Sidehuse, som hørte til de tilstødende Gader, og til

disse Huse var der ingen Indgange fra Naboløs. Der

fremtraadte altsaa kun een, ved Gavle eller Sider af Huse

afgrændset Giennemgang, hvor det særegne Forhold giorde

sig giældende, at den havde ingen Beboere, som kunde

sige, at deres Adresse var i Naboløs. Det var derfor over

ordentlig betegnende, at man kaldte denne Passage for

slet og ret, Naboløs, et Navn, som blev hængende ved

Gaden, ikke blot efter at der senere i Tiden opførtes

enkelte Huse og Boder, blandt hvilke Hiørnehuset ved

Gammel Strand særligt kaldtes „Naboløs“ , men ogsaa

efter Bybranden 1728, som hidførte det lykkelige Vende

punkt i Naboløs’ Historie, hvorved det var Slut med dens

ringe og uanselige Tilværelse som Passage, thi nu frem

stod her en regulair Gade, som fik sin egen Bebyggelse,

og Bygningerne var de almindelige, kiendte kiøbenhavnske

Hustyper.

Ved Grandskningen af denne Gades Historie har jeg

bemærket, at den i gammel Tid oftest benævnes Naboløs

stræde, men stavet paa følgende forskiellige Maader:

Naboeløsstræde

Naboløsstræde

Naboløssstrede

Naboløesstredet

Naaboeløesstrede

Naboeløøs

og endvidere med de to Betegnelser:

Strædet til Veierboden

og Veierhuusstræde.

Hinsides Havnen, nuv: Gammel Strand, laa fra Bold

huset til Høibrostræde adskillige anselige Gaarde, hvor

fornemme Folk, der ønskede at være Gienbo til Hs: Maj:

Kongen, boede. Borgmester Albert van Gok havde saa-

ledes omtrent Aar 1526 bygget sig en Gaard paa et Stykke

Jord Øst ved Færgebroen mellem Gaden og Stranden,

hvilket han havde kiøbt af Søren Nordby, der igien havde

faaet denne Jord af Kong Hans. Fra Høibro langs Stran

den mod Sydvest havde Handelsverdenen derimod fra

Arilds Tid haft enhver Plads besat.