89 / 243
_ 42 —
paa Vestergade, hvilke havde det i Fællesskab, 15 8 1 i
aarlig Afgift 4 Mark. Tidligere havde det været beboet
af Pouell Munck Bysvend.
Den før omtalte Professor Hans Guldsmedt, der eiede
mange Eiendomme i Kattesunds Qvarteret, besad ogsaa
den egentlige Hestemøllers Gaard, hvoraf han gav i aarlig
Jordskyld 10 Mk 10 sk og 2 Hvid, hvoraf man kan slutte,
at Hestemøllers Gaard var en stor Gaard. Hans Guld
smedt havde ogsaa en Bryggergaard, kaldet „Pernille Bryg
gers Gaard“ , som laa i den Gade, der kaldtes Smækken-
borg. Den solgte han til Michel Brygger, som i 158 1 gav
i aarlig Afgift deraf 10 Mk 10 sk og 2 Hvid, hvoraf ses,
at denne Gaard var ligesaa stor som Hestemøllers Gaard.
Det var efter denne Michel Brygger, at en Del af Smæk-
kenborg, nuv: Michel Bryggers Gade, har Navn.
Et gammelt Sagn fortalte i sin Tid, at Sanct Clemens
Kirke havde ligget der, hvor det østlige Hiørnested af
Frederiksberggade og Kattesundet nu er. Dette Hiørne-
hus, hvor der i lange Tider havde været Vinkiælder, kaldtes
endnu langt ind i det 19. Aarhundrede for „Kirken“ , og
det var en udbredt Skik, naar den ene Borger vilde trac-
tere den anden med et Glas Vin i denne Kiælder, at han
da spurgte, om han vilde „gaa med i Kirke“ . I nærværende
Skrift har jeg imidlertid, historisk som topographisk, udfør
ligt giort Rede for, hvor Sanct Clemens Kirke har staaet,
nær op mod Vester Vold, og Sagnets Henlæggelse til
Huset med Vinkiælderen paa Hiørnet af Kattesundet som
Kirkens Plads kan saaledes afsløres som fri Fantasi. Sagnet
maa kort og godt være opstaaet som Følge af Befolk
ningens Uvidenhed om de faktiske Forhold, og man har
holdt fast ved det overleverede, da Mundheldet affødte
saa megen Glæde og Morskab, men naar det alligevel i
saa mangfoldige Aar har kunnet gaa fra Slægt til Slægt,
fra Mund til Mund, maa dette formentlig tilskrives vore
Forfædres Mangel paa Forstaaelse af og Interesse for
at faa konstateret, hvorledes det forholdt sig med Udtryk
kets byhistoriske Oprindelse.