85 / 243
— 38 —
skulde tages fra Kirken, Staten skulde herefter lønne Præ
sterne og holde Kirkerne vedlige. Rigsdagen fastslog, at det
gamle Bispedømme skulde være ophævet, og ny „christe-
lige“ Bisper eller Superattendenter skulde indsættes i deres
Sted. Bispegodset tilfaldt Kronen, Kongen fik den største
Del af Kirkegodset, Adelen noget og Resten til Univer
sitetet, Skoler og Hospitaler.
Rigsdagens Bestemmelser 1536 maa opfattes som den
fulde Seir for den Grundsætning, der allerede var slaaet
fast i 1527, at Evangeliet skulde være den danske Kirkes
Norm, og selv danner den Forudsætningen for de mange
kirkelige Nyordninger, som den følgende Tid affødte.
Siællands første lutherske Bisp blev Peder Palladius.
Hans Tausen ansattes som Lærer for de nye Præster, men
blev senere Bisp i Ribe.
Den nærmeste Opgave for den Periode, der fulgte
efter Rigsdagen 1536 maatte jo være at bringe en giennem-
gribende Nyordning af de kirkelige Forhold i Stand. For
at forberede denne, indkaldte Kongen i Novb. 1536 en
Kirkecommission, bestaaende af geistlige og lærde Mænd,
for at udarbeide den Kirkeordinans, som kom til at danne
Grundlaget for den kirkelige Udvikling i de følgende 150
Aar. Det var ikke blot de almenkirkelige Forhold i Riget,
som skulde nyordnes, ogsaa de specielle kiøbenhavnske
maatte undergaa en fuldstændig Forandring. Nogle Rigs-
raader traadte sammen med Repræsentanter for Magistra
ten, for at omlægge de kiøbenhavnske Sognegrænser, hvad
der blev nødvendigt, fordi 2 af de hidtidige Sognekirker
Sanct Peders og Sanct Clemens nu lukkedes for Guds-
tieneste. Sanct Peders Kirke synes at være tilfaldet Kon
gen, der benyttede den til et Kanon- og Klokkestøberi,
medens Sanct Clemens Kirke bestemtes til Nedbrydelse.
For Fremtiden skulde Byen have 3 Sognekirker: to gamle,
Vor Frue Kirke og Sanct Nicolai Kirke samt Helligaands-
klosterets Kirke. Medens der ikke skete nogen Forandring
med Nicolai Sogn, modtog hver af de to andre Kirker
Dele af de nedlagte Sogne.
Det opløste Sanct Clemens Sogn blev for den Del,