Previous Page  82 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 243 Next Page
Page Background

— 35 —

Ved et Magtsprog fra Kongens Side, fik Reinhard

ogsaa overladt den istandsatte Sanct Nicolai Kirke, hvori

han prædikede i 15 2 1. Han vandt ogsaa mange Tilhørere,

og der er al Grund til at tro, at hans Prædikener har været

temmelig udfordrende, spækket med skarpe Angreb paa

hele det katholske Kirkesystem. I hvert Fald vakte hans

Udtalelser stærk Forargelse hos gammeldags tænkende.

Foruden en eiendommelig Udtale havde han adskillige

sære Lader paa sig, og Kannikerne ved Frue Kirke benyt­

tede sig deraf til at giøre ham, og derved ogsaa hans Lære,

latterlig. Kannikerne og Vikarerne leiede saa en lang,

opløben Knægt, der besad særegne Gaver til at efterabe

Folks Lader. Han skulde overvære Reinhards Prædikener,

og nøie lægge Mærke til hans eiendommelige Gesticulation,

saa han siden kunde giøre den efter. Han blev opklædt

omtrent som Reinhard var klædt, og paa offentlig Gade

stillede han sig op for Godtfolk, efterabede Reinhards

Fagter, parodierede hans Udtale, og holdt vaasede Prædike­

ner i Reinhards Maner om de taabeligste Ting. Drengen

giorde stormende Lykke, og da alle vilde se den falske

Hr Martin, blev han baade ført rundt i Optog i Gaderne

og var en kiærkommen Giæst ved talrige Gilder.

Derved blev Reinhard giort latterlig, og tilsidst blev

det ham for broget, hvorfor han fandt sig foranlediget til

at reise bort fra Staden, for som han angav, at hente

andre lutherske Prædikanter, men selv vendte han aldrig

mere tilbage.

Paa den anden Side opirrede Kongen Geistligheden

ved en vilkaarlig Behandling. Saaledes satte han Dietrich

Slaghek paa det lundske Ærkebispesæde. Han skal oprin­

delig have været Barber, men var i Besiddelse af rige,

aandelige Gaver. Da han stod Moder Sigbrit bi i hendes

Anslag, blev han hadet af en stor Del af Befolkningen.

Da Paven atter i 15 2 1 sendte en Legat til Danmark,

for at undersøge, hvorledes det forholdt sig med de i det

stockholmske Blodbad henrettede Geistlige, skød Kongen

Skylden paa Slaghek. 1522 blev han kaldt til Kiøbenhavn,

og her beskyldte Kongen ham offentlig for, at han ved sin