Previous Page  86 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 86 / 243 Next Page
Page Background

— 39 —

som kaldtes „Kattesund og Vestergade“ , og den Del af

„Sanct Peders Sognemænd, som boer nordest udi Byen“

lagt til Vor Frue Kirke. Ligeledes lagdes til Frue Kirke,

Birket uden for Byen, nemlig Solbierg, Valby og Vigerslev,

der havde hørt til Sanct Clemens Kirke, og det ødelagte

Serridslev, der havde søgt til Sanct Peders Kirke. Den

øvrige Del af disse to nedlagte Sogne lagdes til Hellig-

aands, eller som den hed, Helliggesthus Kirke, og til

denne Kirkes Bygningsfond blev lagt Sanct Clemens Kir­

kes Gods. Derimod har Frue Kirke sikkert faaet Sanct

Peders Kirkens Gods, da dens eget Gods for en stor Del

anvendtes paa en anden Maade.

At Sanct Clemens Kirke var den ene af „de tre danske

Kirker“ , i Kiøbenhavn, som Biskop Joachim Rønnow i 1536

beskyldtes for at have villet berøve deres Eien'domme efter

Frederik den Førstes Død, derom tvivles ikke. Kirkerne

kaldes „danske“ , fordi der var indført dansk (luthersk)

Messesang.

Skiøndt Sanct Clemens Kirke ved Reformationen var

bleven lukket for Gudstieneste og dens Nedbrydelse be­

stemt, blev den dog staaende mange Aar efter. Nedriv­

ningen synes først at være begyndt i 1553, da man gik i

Gang med at tage Tagsten fra Kirken, for at anvende

dem til Reparation af Frue Kirkes Bygning, og ligeledes

hentedes i de 2 følgende Aar Sten og Kalk derfra. Sand­

synligheden taler for, at disse Materialier ansaas for at

tilhøre Frue Kirke, thi der foreligger ingen Steder noget

om, at Frue Kirke ydede Betaling for det, der saaledes

efterhaanden afhentedes fra Sanct Clemens Kirke.

Som Aarsag til Kirkens Nedbrydelse blev angivet „at

den kun var en ringe Bygning, ubeleilig og nu bygfældig“ ,

og alt tyder paa, at Nedbrydelsen først er bleven endelig

fuldbyrdet c. 1558, thi nu var der intet mere over Jorden

af Sanct Clemens Kirke.

Antallet af de Præster, der skulde giøre Tieneste ved

Frue Kirke, blev 1539 ved Universitets Fundatsen fastsat

til 3, en Sognepræst og to Kapellaner, der efter Tidens

Sprogbrug altid adskiltes som øverste og nederste Kapel-