86 / 243
— 39 —
som kaldtes „Kattesund og Vestergade“ , og den Del af
„Sanct Peders Sognemænd, som boer nordest udi Byen“
lagt til Vor Frue Kirke. Ligeledes lagdes til Frue Kirke,
Birket uden for Byen, nemlig Solbierg, Valby og Vigerslev,
der havde hørt til Sanct Clemens Kirke, og det ødelagte
Serridslev, der havde søgt til Sanct Peders Kirke. Den
øvrige Del af disse to nedlagte Sogne lagdes til Hellig-
aands, eller som den hed, Helliggesthus Kirke, og til
denne Kirkes Bygningsfond blev lagt Sanct Clemens Kir
kes Gods. Derimod har Frue Kirke sikkert faaet Sanct
Peders Kirkens Gods, da dens eget Gods for en stor Del
anvendtes paa en anden Maade.
At Sanct Clemens Kirke var den ene af „de tre danske
Kirker“ , i Kiøbenhavn, som Biskop Joachim Rønnow i 1536
beskyldtes for at have villet berøve deres Eien'domme efter
Frederik den Førstes Død, derom tvivles ikke. Kirkerne
kaldes „danske“ , fordi der var indført dansk (luthersk)
Messesang.
Skiøndt Sanct Clemens Kirke ved Reformationen var
bleven lukket for Gudstieneste og dens Nedbrydelse be
stemt, blev den dog staaende mange Aar efter. Nedriv
ningen synes først at være begyndt i 1553, da man gik i
Gang med at tage Tagsten fra Kirken, for at anvende
dem til Reparation af Frue Kirkes Bygning, og ligeledes
hentedes i de 2 følgende Aar Sten og Kalk derfra. Sand
synligheden taler for, at disse Materialier ansaas for at
tilhøre Frue Kirke, thi der foreligger ingen Steder noget
om, at Frue Kirke ydede Betaling for det, der saaledes
efterhaanden afhentedes fra Sanct Clemens Kirke.
Som Aarsag til Kirkens Nedbrydelse blev angivet „at
den kun var en ringe Bygning, ubeleilig og nu bygfældig“ ,
og alt tyder paa, at Nedbrydelsen først er bleven endelig
fuldbyrdet c. 1558, thi nu var der intet mere over Jorden
af Sanct Clemens Kirke.
Antallet af de Præster, der skulde giøre Tieneste ved
Frue Kirke, blev 1539 ved Universitets Fundatsen fastsat
til 3, en Sognepræst og to Kapellaner, der efter Tidens
Sprogbrug altid adskiltes som øverste og nederste Kapel-