Previous Page  84 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 84 / 243 Next Page
Page Background

der gik Ry. Da omsider Hans Tausen af Frederik den

Første i 1529 var kaldt til Kiøbenhavn, og begyndte at

prædike Luthers Lære i Sanct Nicolai Kirke, havde den

nye Lære factisk vundet Seir. Hans Tausens Fremtræden

havde en mægtig Virkning, og han føltes som en Befrier

af de slumrende Kræfter. I Nicolai Kirke indførtes Psalme-

sang paa Modersmaalet og Lithurgien ændredes foreløbig

temmelig varsomt, men fremfor alt lød der her en kraftig

Evangelieforkyndelse, og i Løbet af et lille Aars Tid var

Kiøbenhavn i det væsentlige vundet for Reformationens

Sag. Ganske vist stod Borgerne ved Begyndelsen af 1530

skarpt over for hinanden i to Partier, men ikke mange

Maaneder efter var Reformationen saa vidt fremskreden,

at forskiellige Klostre og kirkelige Stiftelser ophævedes.

De lutherske Prædikanter menes at have virket i Sanct

Nicolai Kirke, Sanct Peders Kirke, Helligaandsklosterets

Kirke, og som før

nævnt Sanct Clemens Kirke, men næppe

i Frue Kirke, der endnu synes at have været de katholsk-

sindedes faste Tilflugtssted.

Paa en Herredag i Kiøbenhavn 9. og 10. Juli 1530

overleverede Hans Tausen Kongen den evangeliske Troes-

bekiendelse affattet i 43 Articler, og 27. Dec. foretog en

Del fanatiske Borgere med Borgmester Ambrosius Bog­

binder i Spidsen, den bekiendte Billedstorm i Frue Kirke,

hvor de ødelagde mange Helgenbilleder og Tavler, saa

at det kun med Nød og næppe lykkedes Stadspræsidenten

at redde den store Altertavle. Geistlighedens Magt var

dermed knækket, og alle fromme Gaver og Almisser ude­

blev. Munke og Nonner kunde saa ikke mere trives her,

hvorfor de successive forlod deres Klostre.

I August 1536 drog Christian den Tredie i høitideligt

Indtog ind i den ulykkelige, forhungrede By efter et Aars

Beleiring. Ikke længe efter lod han de Bisper, der opholdt

sig i Kiøbenhavn, fængsle og de verdslige Rigsraader gav

deres Ord paa, at ingen af de gamle Bisper nogensinde

skulde faa deres kirkelige eller verdslige Magt tilbage.

Den Stænderrigsdag, som afholdtes i Oct. s. A. bestemte,

at den lutherske Tro skulde raade i Danmark, alt Gods

— 37 —