80 / 243
— 33 —
med Seiren, og Sanct Clemens Kirke maatte da nu som
tidligere se at klare sig uden Kirketiende. Som alle
lignende Stridigheder i Kiøbenhavn i Middelalderen endte
altsaa ogsaa denne med, at den gik Sognemændene imod.
Dette skete 1473, men nogle Aar tidligere havde Kapit
let alt haft en Sag af lignende Art med Sanct Nicolai
Sognemænd, som 1464 havde giort Paastand om, at Fiske-
tienden af Nicolai Sogn burde tilfalde deres Sognekirke.
Ogsaa denne Sag var bleven paadømt af Biskoppen og
Kapitlet i Roeskilde, som i Henhold til Kapitlets gamle
Privilegier og Aldershævd tilkiendte dette og Frue Kirke
Fisketienden ikke blot af Nicolai Sogn, men af alle kiøben-
havnske Sogne.
En Del Aar senere, 1487, ansøgte Kapitlet Pave
Innocens d VIII om at faa denne Dom stadfæstet. Naar
man betænker, at i de mellemliggende Aar var Striden
med Sanct Clemens Kirke indtruffet, forstaar man hvor
vigtigt det aabenbart har været for Kapitlet at faa alle
Angreb paa sine Rettigheder slaaet ned paa afgiørende
Maade, og dobbelt vigtigt maatte det være, da Kapitlet
befandt sig i en Periode, hvori dets Økonomi var stærkt
anstrængt.
Pave Innocens var villig til at føie Kapitlet og gav
Forstanderen for Helligaandshuset i Kiøbenhavn, Christiern,
og Ærkedegnen i Roeskilde Kapitel Myndighed til paa
sine Vegne at undersøge Sagen og eventuelt give Dommen
af 1464 den ønskede Bekræftelse. Dette skete da ogsaa
d. 14. Sep. 1487, idet man ved denne Leilighed bestemt
betonede, at da alle Sognekirker i Kiøbenhavn var incor-
porerede i Kapitlet, maatte ogsaa Eneretten til at oppebære
alle Fisketiender tilkomme dette. Dommen af 1464 blev
dermed stadfæstet som inappelabel, og man hører da heller
ikke senere om Forsøg paa at fravende Frue Kirke og
Kapitel den Tiende, som var en saa betydningsfuld Be
standdel af dets Indtægter.
Der hengik derefter mange Aar, uden at Sanct Cle
mens Kirke omtales, først i 15 13 berettes det, at den da