19 / 294
K Ø B E NH A V N I 1820
Tider har savnet. Her var Aandens Fylde og Aandens Fornemhed,
her var Hjærtets Rigdom og Hjærtets Adel. Her var Følelse for det
fælles og Følelse for de smaa. Det var ikke blot Kongen, men Fædre
landet og
Fo lke t
, som man nærede en levende Kærlighed til, og som
man helligede sine Evner og sit Arbejde. Var derfor end ikke alt
Idyl, saa traf Poul Martin Møllers uforglemmelige Linier —de, der
netop blev skrevne i 1820 —dog det Rette:
Dersom
sligt
for Fattigdom du tyder
Østens atlaskklædte, rige Mand,
Glad mit sorte, danske Brød jeg bryder,
Takker Gud, mens fra min Læbe lyder:
Danmark er et lidet
fattigt
Land.
Thi en P'attigdom af den Natur, den behøvede Danmark og dets
Hovedstad i al Fald ikke at skamme sig ved.
12