![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0014.jpg)
K Ø B E NHAVN I 1820
Krav saa vel til Regeringens Finanser som til den private Velgø
renhed.*)
Mere end 12 Aar varede det ikke, før den næste store Ulykke
ramte Byen. Det var Bombardementet fra d. 2. til d. 5. September
1807. Omtrent en Tolvtedel af Byen blev da lagt i Aske. 305 Ejen
domme var helt brændte, og henved 1600 var mere eller mindre
beskadigede. Desuden var Forstæderne tildels før Bombardemen
tets Begyndelse bievne stukne i Brand.**) Forsikringssummen for
de Tab, som herved forvoldtes paa fast Ejendom alene, beløb sig
til 2.8 Mill. Rd. indenfor Voldene og næsten 600,000 udenfor, for
uden at der ved Uforsigtighed fra det engelske Indkvarterings
mandskabs Side brændte for 17000 Rd. Alt i alt gik saaledes for
3.4 Mill. Rd. eller for omtrent 11 Mill. Kr. op i Luer, foruden at
der naturligvis var ødelagt en Mængde Indbo, Værktøj o. s. v., hvis
Værdi unddrager sig al Opgørelse.***) Endelig var et Par Tusinde
Mennesker dræbte eller saarede, Nøden var ubeskrivelig. Finan
serne og den private Velgørenhed maatte paany i stor Udstrækning
Iræde til.
Og saa var denne Ulykke jo ikke den eneste, Bombardementet
førte med sig. Dets Maal var jo Udleveringen af vor Orlogsflaade;
og dette Maal blev naaet.
I Bombardementets Kølvand fulgte saa Krigen 1807—14. Og her
led København fremfor alle andre danske Byer. Det var jo først og
sidst Hovedstaden, der havde drevet den oversøiske Handel. Det
var dens Handelsflaade, der havde bragt de store Rigdomme hjem
under Dannebrog, det var derfor ogsaa den, der fik det største Knæk
ved Handelens bratte Afslutning, der var en Følge af, at Engelsk
mandens Kapere opsnappede de danske —og det vilde i første Linie
sige: de københavnske — Handelsskibe. Saa stort var Tabet paa
Skibe, at der skulde gaa ca. 60 Aar, før vor Handelsflaade atter naae-
de den Størrelse, den havde haft før Krigen.
Og saa var Skibenes Værdi jo endda ikke den væsentligste Del af
Tabet. Det vigtigste var, at en af Landets og Hovedstadens aller
vigtigste Næringskilder hermed hørte op at rinde. Københavns Han
del fik et næsten ubodeligt Knæk, og al den Virksomhed, der havde
været knyttet til den og til Skibsfarten, døde hen. Ganske vist bøde*) Axel Linvald: Københavns Brandforsikring 1731—1911. S. 218—20.
**) T rap : Danmark I, Hovedstaden, København og Frederiksberg. S. 527.
***) Axel Linvald: Anf. St. S. 272.
7