15 / 294
KØ B E NH A V N I 1820
de Højkonjunkturen efter Krigen noget herpaa. Endel Indtægter
sejledes ind, men snart var ogsaa dette forbi. Andre Nationer, deri
blandt de nordamerikanske Fristater, havde nu taget Luven fra os i
den »store« Handel, vor Fragtfart paa Middelhavet var gaaet tabt,
vor Mellemhandel paa Østersøen ligeledes. Her var det især Lybæk,
Hamborg og Bremen, der var bievne vore overmægtige Konkur
renter; og de tog ikke blot denne Handel fra os, men endogsaa en
stor Del af vor egen Omsætning med Udlandet.
En lidt senere Digter — vistnok Claudius Rosenhoif — skildrer
ikke ueffent Situationen, hvad Københavns Skibsfart angaar, i disse
Linier:
Før Krigen:
Stolte Hav! Ha, Syn for Guder,
Skov af Master paa vor Rhed.
Efter Krigen:
Brændejagter, Pæreskuder
Er den hele Herlighed.
At den første danske Damper løb ind i Københavns Havn den
21. Maj 1819, gjorde ingen Forandring i dette Forhold. Den blev
som Dampe en enlig Svale og gjorde ingen Sommer.
Læg nu til det anførte Tabet af Norge, Statsgældens enorme
Vækst, Statsbankerotten i 1813 og den frygtelige Pengeforvirring
baade før og efter dette Aar —altsammen Ulykker, hvoraf det kø
benhavnske Forretningsliv maatte bære sin ikke ringe Part, og man
vil forstaa, at Tilstanden ikke kunde være lystelig. Pengeforvirrin
gen var maaske endda den værste af dem. Havde den kunstige Pris
stigning før 1813 — den, der skyldtes Papirspengenes stadig syn
kende Værdi —paa flere Maader virket som en Opstrammer for For
retningslivet, saa gjorde det unaturlige Prisfald, som skyldtes Sed
lernes stigende Værdi, nu den modsatte Virkning; ja, da det foregik
under bratte Svingninger, gjorde det Handelen nærmest til et rent
Lotterispil og umuliggjorde alle fornuftige Dispositioner.
Endelig kom hertil en i alle Maader ødelagt Industri —den, der
ved kunstige Foranstaltninger var kaldt til Live i Oplysningens
Tidsalder, og som havde haft en kort Opblomstring under Krigen,
da al anden Tilførsel stoppede, var forsvunden med de Foranstalt
ninger, der havde fremkaldt den —og efter 1818 tillige et ødelagt
Landbrug, hvad der atter betød et Tab for den københavnske Han
8