13 / 294
K Ø B E NH A V N I 1820
»det skiønnes muntre Dyrkere«, som her fandt et gæstfrit Sam
lingssted. Jo vist var her Idyl! Men — Idyllen havde sin Bagside.
Hvorledes den saa ud, faar man et levende Indtryk af, naar man
læser følgende Linier af et Brev, som Rahbek i 1814 skrev til Etats-
raad Jonas Collin, daværende Assessor i Finanskollegiet, senere
Medstifter af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn: »Læg nu til,
kjæreste Collin, hvor mange virkelige Besparelser, endog, om Du
vil, personlige Kniberier, jeg søger at opveje denne Udgift (o: et Glas
Vin nu og da til Aftensmaden) med, at jeg aldrig nyder nogen penge
kostende Fornøjelse, at jeg har trukket mig ud af alle Selskaber og
Samkvem, at min Stads er en luvslidt Uniform fra Belejringstiden,
min øvrige Garderobe har passeret Mad. Gemsøes*) Hænder til
deels flere Gange, at en gammel Straahat tjener Vinter og Sommer,
at jeg gaar med lappede og flikkede Støvler, at jeg kun tre Maa-
neder af Aaret lægger i min Kakkelovn og kun fyrer med Kvas og
Torv o. m. m.« * *)
Ja , her staar vi netop ved Datidens Brøst: Fattigdommen. Den
var Medaljens Bagside. Den var Idyllens Revers i København som
paa Frederiksberg. Den var Livets mørke Skygge, rent materielt set
i al Fald. Den satte sit Præg paa alt og gjorde, at det syntes smaat,
at Livet syntes smaakaarsagtigt og smaatskaaret, og økonomisk set
ogsaa var det.
Og hvorledes skulde det være andet? Ulykken havde jo ramt vort
Fædreland. Den havde ramt det Slag i Slag. Den ene Ulykke havde
fulgt den anden, som Bølge følger paa Bølge. Og København havde
faaet sin Part, j a Broderparten deraf.
Som den første af de Ulykker, der særlig gik ud over København,
kan nævnes Branden i 1795. Den udbrød d. 5. Jun i 1795 i den
saakaldte »Dellehave«, omtrent mellem den nuværende Niels
Juels- og Tordenskjoldsgade, hvor Marinen havde sine Oplag
af Kul og Brænde. Inden den havde udraset, havde den ødelagt
omtrent 920 Ejendomme helt og 74 delvist, eller omkring 26
°/o
af Byens samtlige Bygninger, til en samlet Assuranceværdi af
472 Mill. Rd. Courant eller 14^2 Mill. Kroner. Og den fremkaldte,
som naturligt er, en uhyre Nød og Forvirring, der stillede store
*) Madam Gemsøe var den Marskandiserske i Klædeboderne i Helliggejststræde,
hvor Rahbek købte sine —altid brugte —Klæder.
**) Se Hans Kyrre: »Knud Lyne Rahbek, Kamma Rahbek og Livet paa Bakke
huset.« Kbh. 1914, S. 306.
6