244 / 294
S PA R E KA S S E NS PE NS 10 NS VÆS E N
beholder sit annuum, uanseet at der for Tiden ikke findes noget Ar-
beide tor ham.« Og at dette for Direktionen betød det samme som
en Pensionering, synes klart at fremgaa af følgende Udtalelse i Pro
tokollatet over Mødet den 25. Februar 1863:
»Der var indkommen Beretning til Sparekassen om, at I. Gluck-
stadt, der som tidligere Revisor nød Pension af Sparekassen, var af-
gaaet ved Døden.«
H o v ed k o n to ret efter O m b yg n in gen . (D en o verb yg g ed e G aard.) In d b eta lin g en
Og om Bud Ernst’ Enke hedder det i en Skrivelse af 18. Februar
1864 til »Kommissionen for Indkomstskattens Paaligning i Kjøben-
havn«, at der i Pension i Aarets Løb er udbetalt hende 125 Rd.
Her maa da det tidligere hævdede Princip være fraveget, og Vejen
ligge aaben for en Pensionering af det faste Personale.
Denne lod da heller ikke længe vente paa sig. I Mødet den 20. No
vember 1867, hvor der for det løbende Regnskabsaar fastsattes
Løntillæg til Personalet i Anledning af Arbejdets Forøgelse, ved
toges det tillige, at man i Meddelelserne til de paagældende herom
skulde henlede Opmærksomheden paa, at der eventuelt vilde blive
237