246 / 294
S P A R E K A S S E N S P E N S I O N S VÆ S E N
%
5.
Pensionsfondens Bestyrelse har inden 11. Maii 1868 at udarbeide
Udkast til et Pensionsreglement, hvis endelige Vedtagelse er Spare
kassens Direction forbeholdt, selvfølgelig med de Forandringer,
som denne finder ønskelige og hensigtsmæssige.
§
6
.
Det forstaaer sig af sig selv, at Pensionsfondens Kapitalformue
ingensinde maa angribes eller behæftes med Gjeld, og at Spare
kassens pensionsberettigede Embedsmænd og disses Enker, som
Følge heraf, maa finde sig i, om deres Pensionskrav muligvis ikke
strax kan blive fyldestgjort i dets fulde Udstrækning.
For det Manglende kan intet Efterkrav gjøres gjeldende, ligesom
heller ikke nogensomhelst Meningsforskjel eller Tvist mellem de
Pensionsberettigede og Pensionsfondens Bestyrelse kan bringes for
Domstolene, men stedse skal forelægges Sparekassens Direction til
Afgjørelse og endelig Paakjendelse.
§
7.
Skulde Pensionsfonden i Tidernes Løb voxe til en saadan Stør
relse, at dens aarlige Renter ere mere end tilstrækkelige, ikke blot
til Udredelsen af de Fonden paahvilende Pensioner, men ogsaa til
Fyldestgjørelse af nye, for en længere Fremtid sandsynlige Pen
sionskrav, vil en større eller mindre Deel af de overskydende Ren
ter kunne afgives til Anvendelse i andet Øiemed.
Dette kan imidlertid kun skee, forsaavidt Fondens Bestyrelse og
Sparekassens Direction ved hvert enkelt Regnskabsaars Afslutning
ere enige om, at Forudsætningen er tilstede, i hvilket Tilfælde begge
i Forening tage Bestemmelse, saavel om Størrelsen af det Rente
beløb, der passende kan afgives, som om dets Anvendelse.»
Dagens Protokollat ender med denne Bemærkning:
»Geheimelegationsraad Skrike, som har forfattet og fremlagt de
to foranførte Lønnings- og Pensions-Forslag, modtog gjennem
Formanden Bevidnelsen af hans Collegers Erkjendtlighed for disse
Arbeider. «
Da Protokoltilførslerne intet indeholder om, at nogen anden har
bragt Sagen paa Bane eller arbejdet for den, tør man af denne Ud
talelse slutte, at det er Skrike, der har taget Initiativet til denne for
Sparekassens Personale saa betydningsfulde Sag, ligesom det altsaa
239
/