39 / 294
S P A R E K A S S E N S T I F T E S
Ja , saaledes viklede da Sparekassen sig ud af sit Svøb og traadte
fra Mulighedernes Verden ud i Virkelighedens. En Mangel ved den
var det jo sikkert, at den ikke traadte i sine to Forgængeres Spor og
straks frugtbargjorde Midlerne ved Udlaan. Rent afset fra, at det jo
for Datiden i al Fald maatte kunne være Tvivl underkastet, hvor
vidt den Sikkerhed, man opnaaede ved at lade Repræsentativerne
forrente i Statskassen, egentlig var saa grundmuret, naar Hensyn
toges til, at det ikke var mere end 7 Aar siden, at Statskassen havde
spillet Rankerot — ligesom man jo forøvrigt ogsaa havde særdeles
triste Erfaringer med Hensyn til Bankvæsenet — saa kunde det jo
ikke lades ude af Betragtning, at man gjorde det arbejdende Sam
fund, der trængte til al den Haandsrækning, det kunde faa, en daar-
lig Tjeneste ved at unddrage det Kapitaler, selv om disse var nok
saa smaa. Produktionen var jo yderst fattig herhjemme, Diskon
toen var høj —1819-22 6 °/o, derefter 5, først i 1827 gik den ned til
4 — og Krediten derfor dyr, for saa vidt den overhovedet kunde
faas. Til Direktionens Forsvar maa det dog siges, dels at den jo
gjorde sit Arbejde gratis og derfor maatte have Lov til at begrænse
det til den Opgave, der laa nærmest for, dels at den ikke i sine vil
deste Fantasier havde tænkt sig Muligheden af en saa stor Tilgang
af Kapitaler, som Kassen virkelig blev Genstand for*), dels endelig,
at det let kunde komme til at staa for den som, at Frugtbargørelse
ved Udlaan af saa smaa Kapitaler, som den tænkte sig, var det sam
me som at gøre disse for faste til, at Udbetaling kunde finde Sted i
saa stor en Udstrækning, som de fattige Sparere maatte ønske det,
hvad derimod Anbringelsen i Statskassen og Nationalbanken, saa
ledes som den her var ordnet, aabnede al ønskelig Adgang til. Dens
Fejl bestod da heller ikke saa meget i, at den ikke straks greb til
Udlaansvirksomheden, som i, at den ikke, da Tilstrømningen af
Indskud hobede virkelige Kapitaler op i Sparekassen, og især da
Offentlighedens Opmærksomhed vaktes for det uheldige i, at disse
Kapitaler unddroges Produktionen, gav efter for de da rejste Krav,
*) I et Udkast til den ovenfor aftrykte Indbydelse lyder § 5 (o: den trykte Ind
bydelses § 4) saaledes:
»Een Gang aarligen aflægges Regnskab, som ved Trykken offentliggjøres. Dermed
skal tillige til Sikkerhed for alle Deeltagerne, følge Efterretning om, hvad der inde-
staaer paa hvert Conto, betegnet blot med dets Nummer, uden noget Navns Næv
nelse, og hvor tillige skal anføres alle de Nummere, som have erholdt T ilbagebe
talinger, med Summer og Dato.«
Større tænkte man sig i al Fald paa dette Tidspunkt ikke Kassen, end at disse
Oplysninger kunde gives med Aarsregnskabet.
32