45 / 294
1820-1830
løvrigt cirkulerede »Deliberationsprotokollen« blandt Direktio
nens Medlemmer til Afgørelse af Sager og for at blive forsynet med
Underskrifter.
At man endelig ogsaa sørgede for en forsvarlig Revision er ikke
andet end, hvad man kunde vente: »I en Samling den 23de Maji
besluttede Directionen at anmode Stadens 32 Mænd om ved nogle
af dens Middel at underkaste Sparekassens Regnskabsvæsen en be
standig Revision, ikke aleene for at forvisse sig om, at mueligen ind
løbne Feil ikke skulde hengaae ubemærkede og uberigtigede, men
især for, ved en saadan fra Sparekassens Restyrelse uafhængig
controllerende Autoritet, at forskaffe Interessenterne Vished om,
at deres Indskud stedse bleve bestyrede i Overeensstemmelse med
de i Indbydelsen af 24de April og i Vedtægterne givne Tilsagn.«
Denne Anmodning stilledes da i en Skrivelse af 12. Jun i og besva
redes under 12. Juli med, at Raadet havde valgt Justitsraad Lind
og Grosserer E. Rusch til det paagældende Arbejde. Disse to Mænd
blev saaledes Kassens første Revisorer.
Den første Kontordag — den, der siden er regnet som Sparekas
sens Stiftelsesdag - holdtes som i Indbydelsen bekendtgjort, Man
dag d. 1. Maj 1820. Kl. 8 Morgen aabnedes Kontoret; og da det luk
kedes igen Kl. 10, havde man af Indskud, hvoraf de to første gjordes
af Kammerraad Rechs to Døtre, modtaget ikke mindre end 103,
eller som Direktionen i Remærkningerne til Kassens første »Gene
ralregnskab« ikke udfcn Stolthed fremhæver det: lige saa mange
som i Edinburgh Sparekasse hele det første Aar.
At Stifternes Hensigter ikke blev misforstaaede, at de imødekom
en virkelig Trang i al Fald hos en Del af Publikum, og at deres
Navne indgød saa megen Tillid, at alle Overvejelser om »et Cau-
tionsfond«, »Privates Caution«, »Restyrelsens absolute personlige
Ansvarlighed« eller »kongelig Garantie« havde været overflødige,
viste sig saaledes allerede paa den første Kontordag. Det stærke Til
løb paa denne Dag vedvarede forøvrigt, som Forhandlingsproto
kollen oplyser »i de første 2 å 3 Uger«.
Og det var ikke alene af Personer, Tilløbet var saa stærkt; det var,
som allerede ovenfor nævnt, ogsaa af Penge. Og
saa
stærkt var
det af disse, at det meget snart sprænger de snævre Rammer, som
Kassen havde sat for Indskudenes Størrelse. Allerede den 23. Maj
maatte Direktionen vedtage, »at den jourhavende af Directionens
Medlemmer skulde uagtet § 1 litra a i Vedtægterne være bemyn
38