49 / 294
1820-1830
adskillige Forældre, ved at fordre deres indskudte Summer tilbage,
yttrede, at deres Børns Sygdom var Anledning dertil.
Nogle have ved deres Indskud gjort det til Betingelse, at de skul
de henstaae til Bestridelsen af deres Begravelses-Omkostninger, for
at deres Efterladte ikke skulde sættes i Forlegenhed ved denne
nødvendige Udgivt.
Saaledes er Spare-Kassen bleven afbenyttet af Mange i forskjellig
Hensigt, men dog overeensstemmende med dens Øiemed. Det kan
neppe paatvivles, at ikke faa Summer af de indsatte Capitaler ere
ved denne Indretning bevarede for deres Eiere, eller i det mindste
opbevarede til Trangens Øieblik, ligesom at den største Deel af de
indestaaende Penge ellers vilde have været ufrugtbringende.«
Det vil heraf vel ses, at Sparekassen virkelig havde gjort Lykke,
og at den ogsaa blev benyttet overensstemmende med sit Øjemed.
Dette fremgaar jo tilstrækkelig tydeligt af Bestemmelserne om, at
Indskud skal henstaa til Børns Konfirmation, eller indtil de har
udtjent deres Læreaar, eller for Svendenes Vedkommende indtil de
kan blive Mestre. For saa vidt er Direktionens Hensigt naaet, og
den er fuldt berettiget til at fremhæve dette. Men det vil ogsaa ses,
at der, saaledes som allerede de ovenfor nævnte Bevægelser kunde
tyde paa, er noget andet og mere end netop, hvad der svarer til Øje
medet. Ja, det vil let ses, at man i Virkeligheden er langt ude over
dette allerede ved dette korte Tidsrums Slutning. Selv hvor det
drejede sig
0111
egentlige Opsparinger, var disse jo for en væsentlig
Del rent midlertidige, beregnede paa et eller andet nærliggende
Formaal som at sætte Bo, udrede Husleje o. s. v.; men desuden var
det jo for en ikke ringe Del Foreningsmidler, altsaa netop ikke Spa
repenge, der hensattes til Opbevaring og Forrentning for kortere
Tidsrum, og endelig var det Midler, der hensattes af Ejeren for at
undgaa »de med Udlaan forbundne Vidtløftigheder« — altsaa for-
haandenværende Kapitaler.
Man skønner her, at der kunde være en anden Grund til Forskel
len i Tilløbet til Edinburghs og Københavns Sparekasser end den
forskellige Sparsommelighedssans i de to Byer. Og Grunden var
sikkert den, at medens den engelske By havde sine Banker og Ban
kiers, hvor de nys omtalte Pengemidler forvaltedes, havde Køben
havn —fraset enkelte private Købmænd, der tillige optraadte som
en Art Bankiers —kun en eneste Institution af denne Art: National
banken. Og at selv den Del af Publikum, der tidligere havde været
42