Previous Page  54 / 294 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 294 Next Page
Page Background

1820-1830

søger om at maatte indsætte 1000 Rbd., hvad der dog afslaas, skønt

Pengene skal anvendes til »et ædelt Brug«. —Det danske Missions­

selskab, der har godt 1100 Rbd. staaende, søger Tilladelse til stadig

at maatte indskyde, men faar til Svar, at »da det er udenfor Spare­

kassens Bestemmelse at opbevare og forrente deslige Summer« kan

man ikke gaa ind paa at have mere staaende til Forrentning end

2000 Rbd. Sedler og Sølv, o. s. fr. Alligevel oplyses det i et Brev af

22. April 1826 til Oberstløjtnant Wildenrath, der ønsker, at det sjæl­

landske Jægerkorps’ Mandskab skal have Lov til at indsætte deres

Penge paa hver sin Kontrabog - hvilket sidste af Hensyn til Ar­

bejdet a f s l a a s—, at der er »henimod 90 saavel militaire som civile

Foreninger, der mod hver at være meddelt en enkelt Contrabog

indsætte Penge i Sparekassen«.

Denne Udtalelse tyder jo ikke paa —hvad der forøvrigt allerede

fremgaar af den ovenfor Side 43 opstillede Tabel —at Tiden i nogen

synderlig Grad, saaledes som af Direktionen haabet, »formindskede

Sparekassens Søgning«.

Den anden Indskrænkning: 2-Miles Grænsen udenfor København

—grunder sig i den Omstændighed, at Sparekassens Ry snart naae-

de udenfor Hovedstaden, og at Penge derfor ogsaa strømmede til

udefra. Allerede saa tidligt som i 1821 sender en »Borger F. C. We-

senberg i Randers« et Indskud paa 13 Rbd. Sølv og udbeder sig

Tilladelse til hver tredie Maaned at maatte sende et lignende, hvad

der tilstaas ham mod, at han i København holder en Kommissio­

nær, der kan indsætte og uddrage, »da Bogens Frem- og Tilbage­

sendelse ved hvert Indskud medfører Uleilighed og Bekostning

saavel for Dem selv som for Kassen«. —I Efterskriften til Regnska­

bet pr. 11. Nov. 1823 oplyses det, at »Flere af Omegnens Bønder

have i den senere Tid begyndt at gjøre forholdsviis ikke ubetyde­

lige Indskud. Saaledes indestod der ved dette Regnskabs Afslut­

ning for 29 af Bondestanden 1773 Rbd. 25 Sk. Repræsentativer og

280 Rbd. rede Sølv«. —Disse Tal er næste Aar stegne til 36 Bønder

med »Repræsentativer 2462 Rbd. 20 Sk. og r. S. 375 Rbd. 8 Sk.«,

hvortil Aaret efter slutter sig 2 Bønder med de ikke helt ringe Ind­

skud 854 Rbd. Repræsentativer og 305 Rbd. r. S. —Ovenfor om­

taltes et Indskud fra Fyen, og i Marts 1826 anmoder en Hr. Laur.

Jahnsen i Aarhus om, »at nogle Aktiebeløb i Damppaquetten mel­

lem Aarhus og Kiøbenhavn, maatte, da denne Paquetfart ikke inden

kunde bringes i Gang, imidlertid indsættes i Sparekassen«, hvilket

47