![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0057.jpg)
1820-1830
passeligste Middel til at bringe Sparekassen tilbage til sin oprinde
lige Bestemmelse, fra I l t e November indeværende Aar (o: 1828) at
nedsætte de Interessenterne tilkommende Renter til 3 p. Gt.«
Med dette Resultat var Etatsraad Collin imidlertid ikke tilfreds.
Da der i Mødet er ytret en Formodning om, at Statsgældsdirektio
nen snart vilde fremkomme med en lignende Erklæring som Natio
nalbanken, henvendte han sig her og erfarede, som han i et Brev
af 16. Jun i 1828 tilskriver sine Kolleger Mynster, Møller, Schåffer
og Rothe (ikke Bech), at Statsgældsdirektionen »saa lidet er sin
det, at nægte Modtagelsen af flere Summer, at den meget mere er
villig, at udvirke Hans Majestæts allernaadigste Tilladelse til, at
modtage i S. G. Kassen ogsaa de i rede Sølv til Sp. K. indkommende
Summer.
Dette foranlediger mig til, paa ny at underkaste dette Spørgsmaal,
hvis Afgiørelse kan have betydelig Indflydelse paa Institutet, DHrrs
Overveielse, henstillende, om De skriftligen ville yttre Deres Mening,
eller foretrække, at et Møde holdes desangaaende.
Den Frygt, jeg i sidste Møde yttrede, at Rentenedsættelsen vilde
skade Sp. K.s Credit, er siden, ved Fleres Yttringer, bleven meget
bestyrket.« *)
Af Svarene, der blev afgivne ved Paategning paa Collins Brev,
skal her kun fremhæves, at Mynster er bange for, at Sparekassen
skal komme i altfor stor Afhængighed af Statsgældsdirektionen,
naar alle Midler gaar herind, og at det forekommer ham tvivlsomt,
om det er til Gavn for det offentlige, at Indskudene tiltager saa
stærkt; thi blandt disse Indskud findes mange, som ellers »vilde
kunne erholdes tillaans, hvis det behøves, idet de enten i Overfor
mynderiet samles til større Capitaler, eller vilde blive udsatte mod
Prioriteter i mindre Eiendomme eller komme Handelsforetagender,
Fabrikker eller dsl. til Hielp«. Rentenedsættelsen vil i al Fald kun i
kort Tid kunne skade Sparekassens Kredit.
*) Brevet er vedlagt en kort Frem stilling af hele denne Sag, som Collins Søn, den
senere Meddirektør i Sparekassen, E tatsraad E. Collin, d. 10. Febr. 1870 giver sine
daværende Kolleger i Direktionen efter i sin Faders Papirer at have fundet en Brev
veksling mellem ham og Finansm inister Møsting angaaende denne ham »aldeles ube-
kjendte Episode i Sparekassens Historie«. Episoden var, som det vil ses af det føl
gende ikke mere ubekendt, end at den er omhandlet i Sparekassens Forhandlings
protokol. Men E. Collin giver dog et vægtigt Bidrag til dens Oplysning, idet han oppe
i Cancelliets Arkiv har skaffet sig Afskrifter af flere vigtige denne Sag vedrørende
Dokumenter, som var forblevne liggende i Cancelliet, skønt adskillige af dem rette
lig tilhørte Sparekassen.
5 0