63 / 294
1820-1830
»Til
den kongelige Direction for Statsgjelden og den synkende Fond.
Det Maal, hvortil vi sigtede ved den kjøbenhavnske Sparekasses
Oprettelse er, over vor Forventning, opnaaet. Efter 9 Aars Forløb
er Indretningen kommen saavidt, at de deri indestaaende Summer,
ult. Decbr. 1828, tilsammen beløbe sig til 664.000 Rbd. Sedler og
560.000 Rbd. rede Sølv. —For at skaffe Kassen Tillid, paatoge vi
os fra Regyndelsen af, skifteviis, ikke blot det daglige Tilsyn, men
ogsaa de egentlige Kassererforretninger. —For de Fleste af os bliver
dette Arbeide, skjøndt i sig selv ikke af noget særdeles stort Om
fang, dog, i Forbindelse med vore andre Kaldsforretninger,. Aar for
Aar mere bvrdefuldt. —
Rlandt de flere Maader, paa hvilke vi have tænkt os, at denne al
mennyttige, og os særdeles kjere, Stiftelse kunde, naar vi maatte
fratræde dens Restyrelse, med Sikkerhed fortsættes og vedvarende
stifte Gavn, forekom den os ønskeligst, at den kunde vorde en Kon
gelig Indretning. —De Reviser, den har modtaget paa Hans Majestæt
Kongens Naade, og den Velvillie, hvormed den kongelige Stats-
gjelds-Direction hidtil er kommen dens Restyrelses Andragender
imøde, lade os haabe, at vort Ønske ikke vil vorde forgjeves. —At
Regjeringen for mere end 30 Aar siden (i Planen til den almindelige
Forsørge]ses-Anstalt af 1796) har indbudt til en lignende Kasse,
taler ogsaa for Opfyldelsen af dette vort Andragende. —
Udførelsen deraf kan skee uden Udgivt for den kongelige Kasse,
da Administrations- og Contoirfondets Indtægter ere tilstrækkelige
til at afholde alle de Udgivter, som i den Anledning kunne forefalde,
selv om Contoiret skal staae aabent dagligen, hvilket vi for Publi
kums Reqvemmelighed for længe siden gjerne havde iværksat, hvis
vore øvrige Forretninger dertil havde levnet os Tid.
Med de detaillerede Forslag til dette vort Ønskes og Forslags Ud
førelse maae vi allerærbødigst forbeholde os at fremkomme, naar
vi underrettes om, at Hans Majestæt allernaadigst vil indlade sig
derpaa. I saa Fald vilde udentvivl Sagen lettest ordnes ved en
mundtlig Forhandling mellem nogen af den kongelige Statsgjelds-
Directions Medlemmer og undertegnede.«
At dette var et haardt Slag for Eech, kan der næppe være nogen
Tvivl om. Han havde jo lige til det sidste kæmpet for den sikkert
ikke mindst ham saa »særdeles kjere Stiftelse«. Dog opgav han, som
allerede nævnt, ikke Kampen. E. Collin udtaler i sin Meddelelse af
56