1820-1830
Om dette Emne følger nu en overmaade vidtløftig Argumenta
tion, hvorunder Hensynet saa vel til de fratrædende og tiltrædende
Direktører som til Sparernes Krav paa begge afvejes paa det aller-
omhyggeligste, ja indtil Smaalighed. Og »Forestillingen« afsluttes
endelig med en Indstilling, der, da man jo ikke ønsker Kassens
Organisation forandret, kun gaar ud paa Fastsættelsen af nævnte
Ansvar.
Kancelliets Svar følger d. 24. November, og heri kommuniceres
følgende kongelige Resolution af 11. samme Maaned, der intet lader
tilbage at ønske i Retning af Tydelighed:
»Vi finde Os ikke anledigede til at indlade Os paa de af den
allernaadigst anordnede Commission fremsatte Forslag til Lov
bestemmelsen angaaende Maaden hvorpaa det Ansvar, som paa
ligger Directionen for den for Kiøbenhavn og dens Omegn op
rettede Sparekasse kan ved Forandring i Directionens Personale
gaae over fra de fratrædende og paa de tiltrædende Medlemmer,
ligesom Vi heller ikke iøvrigt kunne videre antage Os nærværen
de Sag. Vi maa derimod overlade det til Directionen selv at træffe
de Forholdsregler, som den i Medhold af de gjeldende Love maatte
finde hensigtsmæssige til Betryggelse for fratrædende og tiltræ
dende Medlemmer, og forsaavidt de Vedkommende i saa Hen
seende maatte attraae nogen Revilling, bliver Ansøgning derom at
indgive til Vort Cancellie, som haver at afgjøre samme i Over-
eensstemmelse med de Collegiet givne Forskrifter, eller, hvis Sa-
ens Reskaffenhed skulde medføre det, at giøre Os allerunderdanigst
Forestilling.«
Efter dette Afslag, der var saa grundigt, som det vel kunde være,
og som betød Rechs fuldstændige Sejr over Gollin og de ham føl
gende Herrer*), var der altsaa intet andet for Direktionen at gøre
end at fortsætte i det gamle Spor. Dette havde man da ogsaa alle
rede besluttet, endnu inden Kancelliets Skrivelse forelaa. Den 30.
November 1829 afholdtes da et Aarsmøde, og Referatet heraf ind
ledes — efter at Kancelliets Skrivelse er citeret —med disse Ord:
»Forinden fornævnte Commitee indgav sit Forslag var Direc
tionens Pluralitet bleven enig om, at Sparekassen for det første
*) Under Kommissionens Forhandlinger var de Medlemmer at Direktionen, der
ikke tillige var Medlemmer af Kommissionen, bievne spurgte om deres Holdning.
Og herved havde saa vel Mynster som Rothe og Møller støttet Gollin, medens Schatter
ikke havde ønsket at udtale sig, da han —ligesom forøvrigt Mynster - havde anmeldt
sin Udtrædelse af Direktionen.
61




