67 / 294
1820-1830
under offentlig Bestyrelse, om end den nok ogsaa med en saadan
vilde nyde den samme Tillid, hvis Kongen vilde yde sin Garanti,
hvorom man dog intet ved. Og i Mangel af denne Garanti vil Tilliden
næppe under den offentlige Bestyrelse —her mærkes Bechs Argu
mentation —blive saa stor som under den private, ved hvilken der
paahviler Direktionens Medlemmer et solidarisk Ansvar for de be
troede Midler.*)
Paa dette Punkt gør Mindretallet, o: Collin, der nu optræder som
Konferensraad, sine Indvendinger. Collin fastholder sit Standpunkt,
at Kassen bør gaa ind under offentlig Bestyrelse. At der kan findes
dygtige Mænd, der er redebonne til at træde ind i Direktionen,
har han aldrig betvivlet; men han føler sig overbevist om, at de
enten snart vil fratræde: »thi den Kjærlighed og Iver som Indret
ningens Stiftere have baaret for den, vil vanskeligen findes hos
deres Successorer« — eller ogsaa vil Sparekassen lide derunder.
Tilløbet har i de sidste Aar været saa stort, at mange har givet
Møde et Par Timer før Kontortid, og andre har maattet møde flere
Gange for at naa at blive expederet. At forøge Kontortiden vil blot
give Direktørerne mere Arbejde; at formindske dette ved at for
dele det paa flere, er vel en Udvej, men næppe en Udvej af nogen
Varighed.
Herefter fortsætter Flertallet, som under Forudsætning af, at Kas
sen forbliver under privat Bestyrelse, finder det fornødent, at der
for at give den den nødvendige Fasthed og for at fratrædende Direk
tører efter en passende Tids Forløb kan føle sig fritagne for Ansvar
—uden at man dog derved maa gaa Interessenterne for nær —fore
skrives en betryggende Begel for Ansvarets Ophør.
»I denne Henseende kunde det uden Betænkelighed fastsættes,
at den fratrædende Directeurs Ansvar for de fremtidige Indskud
ophører en ganske kort Termin, f. Ex. 14 Dage, efter at der om hans
Fratrædelse er skeet Kundgjørelse, saavel ved Indrykkelse 3 Gange
efter hinanden i Statstidende og Adressecontoirets Efterretninger,
som ved Opslag i Kassens Locale.
Vanskeligere er det at bestemme, hvorledes Ansvaret for de alle
rede skeete Indskud kan, paa den for alle Vedkommende mest be
tryggende Maade, gaae over fra de fratrædende til de tiltrædende
Medlemmer af Directionen.«
*) Dette stemmer nu ikke helt med den Opfattelse, som er g jort gældende om
Direktionens Ansvar under de ovenfor Side 25 anførte Overvejelser om Garantien.
60