65 / 294
1820-1830
Disse Sparekassers store Gavnlighed lader sig ikke bringe i Tal;
thi det er ikke blot den opsparede Formue her kan være Tale om.
De Penge, der saaledes sparedes, vilde, det kan man antage, været
anvendt til Overdaadighed,
0111
ikke til at befordre Udsvævelser, og
saaledes have Sparekasserne indvirket ikke blot paa Velstanden,
men ogsaa paa Sædeligheden .«*)
Efter dernæst at have meddelt, hvorledes Forholdene i Sparekas
sen har udviklet sig, hvorved han holder sig meget nær til Spare
kassens Brev af 12. Januar, udtaler han:
»Endskjøndt jeg finder mig fuldkommen overtydet om, at en
indgribende Forandring med den kjøbenhavnske Sparekasse er,
eller dog om nogle faa Aar vil blive nødvendig, saafremt man ikke
vil lade hele Indretningen opløse sig selv, noget som vist ikke bør
skee, maa jeg dog bekjende, at jeg ikke med mindre ingen anden
Udvei gives, kan tilraade, at denne ifølge sin Natur saa aldeles pri
vate Indretning, erklæres for kongelig og som saadan underlægges
Statsgjælds-Directionen.«
Han fremsætter derefter den Formening, at Sparekassen bør
vedblive at være privat eller dog »i alt Fald kun sættes under en af
nogle Medlemmer af de forskjellige oeconomiske Collegier sam
mensat kongelig Bestyrelse, omtrent saaledes som Tilfældet er med
den almindelige Enkekasse, hvormed Sparekassen synes at have
meget tilfælles«. Og sluttelig andrager han derfor paa, »at en Com-
mittee maatte allernaadigst anordnes, for at tage under Overveielse
og nedlægge allerunderdanigst Forslag om, hvorledes den tor Kjø-
benhavn og Omegn oprettede Sparekasse, saafremt ellers ikke dens
planmæssige Forskrifter lade sig modificere saavidt, at Indretnin*) Denne fordelagtige og sikkert fuldstændig rigtige Mening om Sparekassernes
indirekte Virkninger skulde dog ikke faa Lov at staa uimodsagt. En Indsender,
som dog vistnok maa have faaet en altfor stor Splint i Øjet af det »Dævelens« Spejl,
som H. C. Andersen fortæller om i »Snedronningen«, og som derfor havde set sig
ond baade paa Sparekassen og Tjenestepigerne, skriver nemlig nogle Aar senere i
»Politivennen«:
»De fleste, der indskyde Smaasummer, er nemlig Tjenestefolk, og hvorfra haves
vel disse Penge, naar man betænker, at den existerende Luxus ikke levner de fleste
Tjenestefolk Synderligt. Men om man nu ser dem strømme til Sparekassen, her at
indsætte saakaldte »besparede Penge» i samme, kan man letteligen begribe, at flere
af de indsatte Penge er erhvervede paa ulovlig Maade. Man kjender jo nok til de Be
dragerier og Snyderier af Tjenestefolk, hvilke af denne K lasse Personer nu ansees
for aldeles lovmæssige: f. Ex. at tage paa Kurven og mange Slags Nytaar; dog —gjæl-
der ei alt dette andet end at bedrage Herskabet. Man har jo Exempler paa, at Flere
reent ud bestjæle deres Herskaber for strax at gjøre Indskud i Sparekassen, der sa a
ledes virkelig leder til, at slette Tjenestefolks Antal tiltager.« Anf. St. 15. Aug. 1840.
58