61 / 294
1820-1830
Hvad der til Slutningen anføres om, enten at antage en Kasserer
eller flere Meddirecteurer, derom forbeholder ogsaa jeg mig, i den
Overbevisning, at den eenige Interesse for Tingen, der hidtil har ka-
racteriseret vor Administration, ikke vil forlade den, nærmere at
fremsætte min Mening, naar først Hovedsagen er bragt i det Reene.
For at bidrage hertil, s t em m e r j e g fo r , at vi b l i v e s t a a e n d e
ved den f a t t e d e D i r e c t i o n s - B e s l u t n i n g , at n e d sæ t t e R e n
ten til
372
7o.«
Af de øvrige Direktionsmedlemmers Indlæg i denne Diskussion
skal kortelig anføres:
R
o t h e
vil ikke have nogen ny Revision, ejheller nogen Kasserer,
da det er Directionens personlige Incassation, der avler den Tillid,
Kassen nyder. Efter en Bemærkning om, at Rentenedsættelsen
skulde gaa til 3 °/o, ikke blot til 372, gentager han sit Votum for denne.
M
y n s t e r
:
Rentenedsættelsen vil ganske vist være det Middel,
der øver den klækkeligste Virkning med Hensyn til at formindske
Indskudene, men den vil kun virke midlertidig, og den er et ube
hageligt Middel. Derfor synes det ønskeligt, »at Sparekassen gik
over til et offentligt Institut under kongelig Garantie«. De nuværen
de Medlemmer vil næppe længe kunne vedblive at besørge Forret
ningerne, og andre vil næppe være at finde.
P.
M
ø l l e r
skriver: »Jeg er kommen paa den Tanke, at Aarsagen,
hvorfor Spare-Kassen benyttes saa meget, maaskee ikke er saa me
get de 4 p. Ct., den giver, som den Lethed, hvormed enhver kan faa
sine Penge ud igien.« Han foreslaar, at Indskud over en vis Størrelse
kun udbetales i Terminerne og efter 3 Maaneders foregaaende Op
sigelse og ønsker hermed forbunden direkte Udlaan mod Pant,
»hvorved den vistnok grundede Anke mod Spare-Kassen hæve
des, at en stor Masse Penge unddrages fra den nyttige Cirkulation.
Spare-Kassen paa Møen følger denne Regel, og det gaaer saavidt
jeg veed godt«.
Nogen Udtalelse fra Schåffer ses ikke at foreligge. Sandsynligvis
har han dog senere udtalt sig imod Collins Forslag, saaledes at der
har været et Flertal imod det. Collin er i al Fald bleven ked af
Kampen og foretager atter et ekstraordinært Skridt: Udtrædelse af
Direktionen, idet han den 8. Oktober tilskriver sine Kolleger saa
ledes:
»De til mig indkomne vota i Anledning af mit Forslag af 20. Sept.
d. A. fremsendes, tilligemed Forslaget, herved.
54