58 / 294
1820-1830
P. Møller skriver, at man ikke ved at sætte alt i Statskassen und-
gaar det dobbelte Onde: at gøre Arbejdet i Sparekassen uoverkom
meligt og at unddrage den private Cirkulation en altfor stor Sum.
Rentenedsættelsen vil faa mange uvedkommende til at gaa, saa at
Sparekassen vil nærme sig sin oprindelige Bestemmelse.
Rothe bemærker kun: »Vi bør ønske at beholde Sølvet i Banken.
Maatte den bitre Rentenedsættelse opnaae sin Hensigt.« Og Schåffer
udtaler, at det Øjemed at faa renset Sparekassen for de uvedkom
mende Kapitaler ikke vilde naaes ved at sætte alt i Statskassen. Han
ønsker derfor, at det af Collin lovede Udkast —til en Bekendtgørelse
om Rentenedsættelsen —snart maa foreligge.
Som man vil se af det her anførte, synes Flertallet endnu at holde
paa Rentenedsættelsen som det naturligste Middel til at bringe Spa
rekassen tilbage til sin oprindelige Bestemmelse. Interessant er det
ogsaa at se, hvorledes nu den Mening er stærkt fremme, at Spare
kassen unddrog Produktion og Omsætning Midler, som rettelig
burde komme disse tilgode. Frygten for det større Arbejde og Ansvar
er dog endnu stærk nok til at afholde Direktionen fra at ændre Kas
sens Virksomhed i Overensstemmelse med disse Anskuelser.
At Collins Brev ikke ogsaa er rettet til Bech, der oprindelig havde
foreslaaet Rentenedsættelsen, tør næppe antages at skyldes andet
end, at Bech ikke har været i Byen, da Brevet blev skrevet. I al Fald
skriver Collin, der stadig vred sig ved at gaa med til Rentenedsæt
telsen, d. 20. Sept. 1828 et nyt Brev - ligeledes vedlagt E. Collins
Fremstilling —stilet til samtlige Direktører, og hvori det hedder:
»Adskillige Betænkeligheder, som opstode for mig, da jeg vilde
skrive den Annonce, som i et Møde i Sommer blev vedtaget om
Rente-Nedsættelse, bestemte mig til, at lade Annoncen beroe indtil
Hr. Justitsraad Bech, Indretningens Stifter, vendte tilbage fra sin
Embedsreise.
Dette er nu skeet, og jeg fremlægger derfor min Anskuelse af
Sagen.
Rente-Nedsættelsen vil, i hvor smukt man end fremsætter Sagen,
have en ufordeelagtig Indflydelse paa Opinionen, og i det mindste
for en Tid, skade Kassens Credit.
Den vedtoges som et Middel til at bortfierne fra Kassen de Penge,
der ei vedkomme den. Om Hensigten derved opnaaes, er uvist; thi
meget mueligt er det, at mange af disse Interessentere alligevel ved
blive; men vist er det, at alle de, for hvilke Kassen er oprettet, ufor
51