64 / 294
1820-1830
10. Febr. 1870 om de Forhandlinger, der under den nedenfor om
talte Kommission blev førte om Sagen, at de »førtes med en vis
Heftighed mellem Gollin og Bech«. Og dette synes meget forstaae-
ligt. Thi selv om Bech tilfulde baade forstod og vurderede Collins
ledende Motiv: Hensynet til de fattige Sparere, saa maatte det for
ham, Kassens egentlige Stifter, for hvem dette Hensyn jo ikke
kunde være fremmed, komme til at staa saaledes, at Overdragelsen
af Sparekassen til en kongelig Bestyrelse, o: Bestyrelse af Mænd, der
havde paataget sig Arbejdet som en Pligt, var det samme som en
Opgivelse af alt det, man nu i det meste af 10 Aar havde været enige
om at anse for det bedste netop for de fattige Sparere. Heller ikke
kunde han have glemt, hvad man i sin Tid havde gjort gældende
mod at tilbyde Magistraten Bestyrelsen af Kassen, nemlig, at det
kunde befrygtes, at saa »kunde denne i Tidens Længde mueligen
beslutte dens og dennes Fonds Foreening med andre communale
Instituter, hvorved Øiemedet og de velgjørende Virkninger lette-
ligen kunde forfeiles« (se ovenfor Side 24), saa lidt som han kunde
have glemt Argumentationen mod at søge kongelig Garanti for Kas
sen: at den mindre Iver, man kunde tiltænke en befalet Bestyrelse,
og Frygten for befalede Omsætninger af Kapitalerne let kunde ned
bryde Tilliden til Kassen (se Noten til Side 25). Denne Argumenta
tion havde han rimeligvis selv været Mester for; og han fører den
da ogsaa paany i Marken. Men —foreløbig havde han altsaa Vinden
imod sig og maatte bøje sig.
Om Sagens videre Forløb giver de Kassen af E. Collin overladte
Dokumenter os Underretning.
Et af disse Dokumenter er en Afskrift af en af Gehejme-, Stats- og
Finansminister Møsting d. 30. Jan. 1829 til Kongen indgivet »aller
underdanigst Forestilling«, der indledes saaledes:
»Iblandt de flere almeennyttige Indretninger og Foranstaltnin
ger, som Danmark i de sidste forløbne Aar ikke blot er bleven be
riget med, men som endog have faaet en Udvidelse, andre Stater ikke
kunne rose sig af, høre unegtelig ogsaa de nu paa mange Steder i
Biget indførte Sparekasser. —
Det var Sparekassen for Kjøbenhavn og dens Omegn, hvormed
der begyndtes*), og denne har fremkaldt mange lignende i Rigets
forskjellige Provindser.
*) Finansministeren maa her have glemt Sparekasserne paa Holsteinboig og i
Odense, se ovenfor S. 15 tf.
8
57