55 / 294
dog afslaas, da »Modtagelsen er udenfor Sparekassens Formaal«
o. s. v.; saa man vil ogsaa heraf se, at Sparekassen virkelig er trængt
fra alle Sider og ligefrem maa værge sig mod den altfor velvillige
Modtagelse, den har faaet.
At værge sig paa de nævnte Maader var derfor for saa vidt ganske
naturligt; men —det var ingenlunde tilstrækkeligt. Der trænges da
ogsaa snart til langt kraftigere Forholdsregler, og atter melder Ren
tenedsættelsen sig som Hjælpemiddel. Det var Bech, der nu er avan
ceret til Justitsraad, som fremsætter Forslaget om den, og som der
med indledede den første —og største —Brydning indenfor Direk
tionen. Dermed forholder det sig saaledes:
Den 9. Marts 1825 henstiller Bech »til nærmere Overveielse og
Afgjørelse ved næste Directionssamling«, »om man ikke for at bort
fjerne de Interessentere, der søge Sparekassen som beqvemt For
rentningssted, burde nedsætte Rentefoden til 3% Procent, hvorved
flere end denne ene Fordeel vilde opnaaes, og da ingen Frygt kunde
haves for det skadelige Indtryk, som en ordentlig motiveret Be-
kjendtgjørelse herom, vilde gjøre paa de egentlige Sparekasse-
gjester«. Og efter at Forespørgslen har cirkuleret mellem Direktø
rerne, vedtages det i Mødet d. 26. April 1825, »at Afgjørelsen burde
udsættes indtil næste Directions-Forsamling eller indtil en tvingende
Nødvendighed maatte fremkalde en tidligere Forhandling. —Med
Hensyn til det ved denne Ledighed opkastede Spørgsmaal om
M a x im um fo r I n d s k u d s S t ø r r e l s e —et Spørgsmaal som iøvrigt
sjxsselsatte Direktionen lige op til Slutningen af Aarhundredet —ved-
' toges, at dette beroede paa den jourhavende Directeurs Kjendelse,
og at Forbud mod større Indskud tilkjendegives ved en Streg i
Contrabogen.«
Næste Direktionsmøde i Marts 1826 afholdtes imidlertid, uden at
de forhaandenværende Vanskeligheder bringes paa Bane; og heller
ikke ved Mødet i Maj 1827 ses de at være forhandlede. Tvertimod
indeholder endnu det i Marts 1827 offentliggjorte Regnskab for
1825—26 —saa vel som forøvrigt alle de foregaaende og flere efter
følgende Regnskaber —en Udtalelse som denne: »At den langt over-
veiende Deel heraf (o: af den Bente, som Kassen i Aarets Løb har
tillagt Indskyderne) . . . er bleven henstaaende i Sparekassen, viser,
at denne mere afbenyttes, efter dens Øiemed, som nyttigt Gjemme-
sted for opsparede Smaasummer, end som Forrentningssted for Ca-
pitaler, hvilket end mere fremlyser deraf, at hver af 5460 Interes-
1820-1830
48