50 / 294
henvist til denne med deres ledige Penge, nu foretrak Sparekassen,
det laa simpelthen i, at Sparekassen gav 4 °/o i Rente, medens Natio
nalbanken slet ikke forrentede Foliopenge.
Og derfor blev endelig ogsaa Sparekassen —foruden af de alle
rede nævnte —benyttet af Forretningsfolk, der saa deres Fordel ved
denne Omvej til Banken; og for saa vidt kom den ogsaa til at virke
som noget i Retning af en Bank om end kun som et Mellemled mel
lem en saadan og dens Publikum.
At Nationalbanken i Længden maatte være utilfreds med denne
Ordning, siger sig selv. Ganske vist skaffede Sparekassen ved Hjælp
af sine 4 Procent Banken en hel Del Sølv, som den i denne sølvfat
tige Tid havde stærkt Brug for, og som ellers vilde være bleven til
bageholdt i private Gemmer. Men paa den anden Side kom den
faktisk til at betale 5 °/o af Penge, som den ellers vilde have haft
for intet. Man kan da ikke undre sig over, at den omsider proteste
rede herimod.
Saaledes var da Sparekassen ved Forholdenes Magt allerede i det
første Aar af sin Virken kommen ud over det oprindelige og meget
snævre Formaal —og saaledes fortsatte den hele Tiaaret igennem.
Hvorledes Pengene strømmede ind, vil ses af følgende lille Tabel.
Paa Interessenternes Konti indestod:
I Regnskabsaaret til:
Repræsentativer.
Sølv.
Tilsammen.
11. Nov. 1821
56.691 Rbd.
28.078 Rbd.
84.769 Rbd.
1822
110.691
»
76.688 »
187.379
1823
197.990
»
147.738 »
345.728
1824
339.196
»
215.934 »
555.130
1825
434.388
»
296.532 »
730.920
1826
501.241
»
353.738 »
854.979
1827
570.452
»
440.420 »
1010.872
1828
638.629
»
533.327 »
1171.956
1829
681.352
»
645.820 »
1327.172
»» {
ZS. :
5SS : i ”
Man vil let forstaa, at disse efter Datidens Forhold saa rigelige
Midler ikke blot hidrørte fra den »tjenende og arbeidende« Klasse;
og man vil ogsaa forstaa baade, at de langt oversteg, hvad Spare
kassens Stiftere havde tænkt sig, og at de i Virkeligheden, saaledes
som Sparekassen nu engang var indrettet, satte dem i den aller
største Forlegenhed.
1820-1830
43