SparekassenForKjøbenhavnOgOmegn

1820-1830

Herom tilskriver man da Nationalbanken d. 20. Februar 1830,

idet man forudsætter, at Sparekassen af saadanne nye Indskud ikke

af Banken faar mere end 3 %, ligesom man beder sig meddelt, baa-

de om Banken vil modtage disse nye Indskud, og om de nu i Ban

ken indestaaende Summer fremdeles kan blive forrentede paa sam

me Maade som hidtil. »Deraf fulgte dog, at de Sparekassen nu til-

staaede 5 % Bente for de første 120,000 Bbd. vilde til den Tid ned

sættes til 4 %, saaledes at Sparekassen til enhver Tid af dette Beløb

erholder 1 p. Ct. mere, end den betalte Interessenterne«.

Banken svarer under 25. Februar, at den vil »søge at oppebie

Virkningen af de fra Sparekassens Side, til Formindskelse af dens

nuværende Indlaan, trufne Foranstaltninger, men seer sig ikke i

Stand til at give noget mere bestemt Tilsagn, om hvorlænge Mid

lerne kunne blive staaende i Banken paa de nuværende Vilkaar. —

Skjøndt Indlaan, selv til nedsat Bente i Almindelighed ikke mod

tages i Banken, vil dog Undtagelse herfra indtil videre finde Sted

med Hensyn til de Summer i rede Sølv, som Sparekassen, under de

iøvrigt sædvanlige Betingelser for Bankens Indlaan, maatte ønske

at indsætte til 3 pCt. Bente«.

Efter Modtagelsen af dette Svar, der jo var overordentligt imøde

kommende*), tilskrev man under 3. Marts Statsgældsdirektionen

om Bentenedsættelsen til 3 °/o fra 11. Maj af de efter 1. Maj indkom

mende Penge og udtalte ogsaa her, at man i Mellemtiden saa meget

som muligt vilde indskrænke Modtagelsen af Indskud. »Men at er

holde af den til ultimo April d. A. indkomne Sum, hvoraf man vel

kan regne, at omtrent 100.000 Bbd. aarligen ville uddrages, den sam

me Bente som hidtil, det er Institutets ærbødige Ønske og Bøn.«

Og idet man beder de fra 1. Maj indbetalte Indskud modtagne i

Statskassen til 3 °/o aarlig Bente —altsaa samme Bente, som Spare

kassen selv gav — anmoder man tillige om, efterhaanden som de

første 300.000 Bbd., der indestaar til 5og4V2°/o, bliver uddragne,

at maatte for en lignende Sum af de nye Indskud faa henholdsvis

4 og 372 %•

Noget Svar paa denne Skrivelse er mærkeligt nok ikke optaget

*) En a f Grundene til denne Imødekommenhed fra Bankens Side kan sikkert fin

des i, at Sparekassen foruden den fælles Direktør havde en anden af sine Direktører

— og det ikke den ringeste Talsmand for dens Sag — som Medlem af Bankens Be

styrelse, nemlig selveste Etatsraad Bech, der sad i Bankens Repræsentantskab

lia

1829 til 1834. - Se Axel Rubow: Nationalbankens Historie 1818-1878, København

1918, Side 410.