44 / 294
M
EN Kassen var nu i al Fald en Virkelighed. —Muliggjort ved
personlige Ofre fra Direktionens Side, mødt med Velvilje af
Autoriteterne, hilst med Forstaaelse og megen Offervillighed af
Medborgere og modtagen med ubegrænset Tillidsfuldhed af sit
Publikum, kunde den skride til Løsningen af sin Opgave: »at væk
ke den vore Forfædre saa hellige Sparsomhed«, og »at tilbyde de
Sparsommelige en beqvem Ledighed, til sikkert og med Fordeel at
opbevare deres Penge«. Til den Ende mødte da nu hver Mandag og
Onsdag fra Kl. 8 til 10 »surnummerair Arbeider i General Told
kammerets Secretariat«, Hr. cand. jur. Wedel og en af Direktørerne
i Forværelset til de 32 Mænds Forsamlingssal paa Raad- og Dom
huset for at modtage Indskud, kvittere, føre Bøger og udbetale. Og
saaledes var det ordnet, at Bogholderen, Kandidat Wedel, førte Me
morial og Udgiftsjournal, hvori de uddragende kvitterede for Mod
tagelsen af Penge, samt Hovedbogen, medens den jourhavende Di
rektør sad ved Kassen og desuden førte Kassebog og Journal, hvilke
Bøger altid forblev i hans Værge. Begge satte deres Navn i Kontra
bøgerne, hvori Direktøren desuden skrev Beløbene med Bogstaver,
medens Bogholderen førte dem i Linien med Tal. Kammerraad
Bech fik det særlige Hverv »at føre det specielle Regnskab over
Kassens Formues Fond og altsaa at besørge de løbende Udgivter«;
sammen med Collin havde han endvidere »at regulere de løbende
Forretninger, forsaavidt de ikke maatte ansee det fornødent at sam
menkalde hele Directionen«. Desuden blev det overdraget Collin
sammen med P. Møller »at føre Sparekassens Mellemværende med
Statsgjældskassen og Nationalbanken i at opbevare de fra disse
Steder udstedte Recepisser og Obligationer, samt at opsige de Sum
mer, som maatte behøves til Udbetalinger og kvittere herfor«.*)
*) I Sommeren 1825 blev dette paa Collins og Møllers eget Forlangende forandret
til »at den samlede Directions eller i det mindste 4 Medlemmers Underskrivt paa
Qvitteringer for Capitaludbetaling er fornøden, hvorimod man for den terminsviise
Hentes Modtagelse ønsker, at den gamle Foranstaltning fremdeles staaer ved Magt«.
37