104 / 213
»med alle sine lejevaaninger og bygninger . . . samt den i gaarden indrettede
trykke-fabrik«. Gustav Verner de Brunck og Anders Asmus Seerup, firma
Brunck & Seerup, solgte til Ole Heidemarck, øverste kapellan ved S. Nikolaj
kirke, og siden kom den til endnu en præstemand, selve stiftsprovsten Henrik
Christoffer Bytzov, en i flere henseender kyndig mand, eftersom han havde
forudset det »jordskælv«, som rystede hovedstaden i julemaaneden 1760.
Selve farveriet var indrettet i en enetages bygning inde i gaarden, midt i det
uregelmæssige kompleks, hvor de gamle lave lejevaaninger stadig laa ud imod
Kongensgade. Blandt inventaret var foruden kedler og »kype paa
£
tønder«,
fire metalvalseværker, samt en jernpresse paa muret fod, hvortil hørte en jern-
og en kobberplade til »flonels-trykkeriet«.
Som »Wodroffshuse« fremdeles beslaglagde en hel af de oprindelige »stor
grunde«, ja, mere end det, eftersom der var tilkøbt en strimmel jord fra nabo-
gaarden imod nord, saa var denne iøvrigt ligeledes intakt. Og her kunne man
nok behøve en rummelig grund, da der ikke alene var billardholderi, men
ogsaa traktørhave. Det havde der nok været allerede i købmand Niels Prydtz’ s
ejertid, i 1 73erne, dengang der var tale om, at ejendommen skulle overtages
af saltværket. Ogsaa her var der ret vidtløftige bygninger. Til facadehuset
ud imod Overgaden, hvor der var stald og kuskekammer i stuen, kontorer og
standsmæssig beboelse paa »salen«, sluttede sig sidehusene, dels indrettet med
pakrum, dels med lejevaaninger. Efter branden 1728 var ejendommen en af de
folkerigeste paa Christianshavn med ialt 80 mennesker, deraf mere end halv
delen stuvet sammen i de 8 smaa vaaninger - hver kun med stue og køkken -
en broget forsamling, blandt hvilke adskillige bøsseskytter, men ogsaa et par
jøder. De var som flere andre indflyttet »formedelst ildebranden«.
Bagud mod Kongensgade og for den sags skyld ogsaa Sofiegade, det var jo
en hjørneejendom med facade til tre gader, laa den »smukt indrettede hauge«,
mere end henholdsvis
£0
og 30 alen i længde og bredde, og med buksbom
hække inddelt i fire kvarterer, i »sirlig orden« beplantet med 100 træer, de
fleste frugttræer. Der var ogsaa et »fuldkomment« lysthus med bænke og
borde paa flisegulvet, og op til det laa to mindre »huk-lysthuse«. Endelig var
der rundt omkring i haven og paa husene slaaet brædder op, »paamalet ad
skilligt, slotte, skibe og jagtstykker til prospekter«.
De første traktorer har nok været lejere af stedet, indtil dette fra 17^2 og
en menneskealder frem i tiden kom i slægten Simmelhags besiddelse. Ulrik
Christian Simmelhag, den første af familien her i landet, skal efter traditionen
være indvandret —fra Holland. Naturligvis!
E fte r ham fulg te fø rst enk en og siden sønnen Søren C h ristian S imm elhag,
se rg en t i bo rg e rvæ b n in gen , m en ellers gu ld sm ed af p ro fession . Forsaavid t gik
d e t h e r som paa den anden side gaden, i g en bo e jen dom m en , ogsaa e je t af to
1 04