108 / 213
e t af dens vildskud forsaavidt som hendes fader var »uæ g te« b a rn , m en søn af
h o n e tte folk. B ed stefaderen var by sk riveren i O d en se og b e d stem o d e re n d a tte r
af en læ rd og b e re js t m and i den fynske hoved stad . Siden blev den »natu rlige«
søn lyst i ku ld og køn . Han blev em bed sm and og h e rrem a n d . D e t var paa hans
gaard Ø rbæ k lu n d e , at d a tte re n D o ro th e a i i
728
b o ld t b ry llup m ed P e d e r Rams-
h a rd t. V ielsesdagen blev den sted lige p ræ s t »en vederkvæ gelse til slu tn ing i
d e t aar«, skrev han.
B rudgomm en var kø ben hav ne r og dengang n e to p b lev e t en af hoved staden s
b o rgm e stre , som d e t viste sig dog kun fo r en stak k et stund . A llered e to aar senere
blev han »fo rlovet« , og hvad hjalp d e t, han hk tilb u d om at overtage sin e f te r
følgers po st som am tm and i d e t f je rn e N o rg e. D e t havde hv e rk e n han e lle r hans
kone h e lb re d til. Selv sku lle han id elig væ re u n d e r læ g eb ehand ling , og h e rtil
kom endda h en syn et til hans gam le m o d e r paa ov er h a lv fjerd s. N u havde han
tilm e d lige faaet sig e ta b le re t i hoved staden , og da d e r ingen penge var m e llem
folk , ville d e t sle t og r e t ru in e re ham , om han p lud selig sku lle b ry d e op og
fo rlade byen . Saa han m a a tte frab ede sig den ellers u sk a tte rlig e naadesbevis-
n in g—i v end inge r saa svulstige og ydmyge, som kun enevo ld stiden k e n d te d em ,
og m ed bæ vende h je rte , selvom han u d ta lte sin fo rtrø stn in g om , at kong en
ikke ville regne ham afslaget til last, » e fte rd i den h ø je ste Gud lad e r m ig v e d e r
fares den lyksalighed, at jeg maa finde m ig an sk reven b land t deres tal, D eres
Kgl. m a je stæ t tæ n k e r paa at bevise m isku nd hed og b a rm h je rtigh ed« .
Jaja, ligestraks fik han nu ikke no g e t em b ed e igen. D e t varede fire aar,
in d til
1734
, in d en han a tte r ku nn e sæ tte sig til r e tte i en b o rgm e ste rs to l. Saa
fik han endda fø rst e fte r end nu en halv snes aar den fulde gage, og han havde
stadig sin gam le m o d e r i h u se t, nu m e re end de f ir s ! Selv naaede han kun at
blive et pa r og tre s.
O n d e tu n g e r havde i sin tid ym te t n o g e t om , at han fik sine em b e d e r paa
g run d af sine fo rb in d e lse r, og v itte rlig t n o k var d e t den noksom b e ryg ted e
C h ristian M ø in ich en , d e r havde fo reslaaet ham ansat i fattigvæ senets d ire k
tio n . Men han maa ikke forveksles m e d sin navne, hans fæ tte r e lle r hvad han
nu var, den P e d e r R am shard t, d e r var M ø in ichen s egen svigersøn og som isæ r
havde g jo r t sig » fo rtjen t« u n d e r d en sto re skandalep roces, d e r b land t and re
ram te den anden R am shardts nabo paa Ch ristian shavn , gehejm eark ivarius F re
d e rik Ro stgaard, m and en m e d d en s to re b laarøde næ se, og ko sted e ham hans
em b ed stillin g er. M ø in ichen ov e rtog selv stillingen som o v e rse k re tæ r i Danske
K ancelli! En anden ch ristian sh avn er, endda p ræ s te n ved V o r F re lser, m ag iste r
T ro je l, r e tte d e endda e t h a a rd e re ang reb paa Ro stgaard. D e t var ik k e no k , at
han havde solgt p ræ stek a ld , nej, hans fo rb ry d else var den paa de tid e r væ rste
af alle. Han havde v illet om sty rte su v e ræ n ite te n , kongens enevoldsm agt.
Løgn og opsp ind altsamm en , og dom m en ov er T ro je l blev saa slem , som den
1 0 8