172 / 270
I STRUENSEETIDEN
159
(4. og
6
. Juni) blev den samme Parforcejæger Brun
Sejrherre. Ved Efteraarsløbene (9. og 16. Oktbr.) var
der udsat Præm ier for den hurtigste og den mest
udholdende H est; den første tog Brun, der hjem
førte Prisen for tredje Gang, medens en ung Bonde,
Jacob J en sen af Gentofte, tilkendtes den anden. Efter
S truen sees Fald fandt endnu et Væddeløb Sted, den
9. Juni 1772, men paa den udtrykkelige Betingelse,
at det skulde være det sidste; Præm ierne slugte
nem lig for mange Penge. Ikke blot Kongen, ogsaa
Enkedronningen, Arveprinsen og den lille Kronprins
var til Stede, og det hele havde Karakter af en stor
stilet H of- og Folkefest, hvor Kongehuset solede sig
i sin nys vundne Popularitet; Publikum havde fri
Adgang. En Jagtjunker Rantzau sejrede i dette sidste
Væddeløb, hvori deltog fjorten H este i to Kvadriller,
alle indenlandske. Samme Aar blev Pavillonen paa
Fæ lleden nedbrudt og solgt ved Auktion.
I det næste halve Aarhundrede var H estevædde
løbene helt glemt, først i Aarene omkring 1830 kom
Ideerne om H esteavlen s Forbedring ved engelsk
Fuldblod, og dermed Interessen for Konkurrenceop
visninger, frem herhjemme. I det engelske Aristo
krati havde disse Væ dd eløb ssysler allerede i lange
Tider optaget Sindene, i Danmark var det Hertug
Kristian August af Augustenborg, der var Foregangs
manden. Det var en Sag, der tydeligt laa ham stærkt
paa Sinde, og han viste sig her, paa dette snævert
begrænsede Felt, ligesom senere i det politiske Liv,
da det kom til det store Opgør med Danmark, som