I KØBENHAVN
165
Efter d isse alm indelige Bemærkninger et Par Ord
om H estevæddeløb ene ved København i Særdeleshed.
Væddeløbene paa Nørrefæ lled eller B legdam sfæ lle
den (de to N avne brugtes i Flæng) var sat i Scene
ved Subskription, og de indkomne Beløb anvendtes
til Præm ier foruden de Ærespræmier, Kongeparret
stillede til Raadighed. I de fem Aar, Subskriptionen
var bindende, opretholdtes Væddeløbene; hvert Aar
var der to sammenhængende Dage med tre, senere
fire Løb hver Dag; de begyndte Kl. 11 og var som
Regel sluttet tidlig paa Eftermiddagen. I de første
Aar stod Løbene under B estyrelse af Hertugen af
Augustenborg, der tillige fungerede som Dommer,
men i de sidste overtoges dette H verv af Prins
Ferdinand. Kongen og den kongelige Familie gav
regelmæ ssig Møde.
Første Gang fandt de Sted den 7. og
8
. Septbr.
1832. I flere Uger havde Hovedstaden ikke talt om
andet, og i Dagene umiddelbart før strømmede Folk
skarevis ud til Fæ lleden for at tage Forberedelserne
i Ø jesyn. D et hele Væddeløbsterræn var omgivet af
et Plankeværk, som dog ikke var højere, end at der
maatte posteres Husarer udenfor for at holde „ukon
tante nyfigne“ i Afstand; indenfor var selve Banen
saaledes afpælet, at der for Publikum var Staaplad-
ser i Midten, medens T ilskuere til Vogns og til H est
var placeret udenfor, rundt om Rendebanen, med
Undtagelse af den Side, der vendte mod Nørreallé.
Her var den kgl. Pavillon rejst, flankeret af Tribu
ner med Siddepladser; den var tegnet af H ofbyg




