173 / 270
160
HESTEVÆDDELØB
en handlekraftig og indsigtsfuld Personlighed, der
traadte i Breschen for sine Ideer i Skrift og G er
ning. Hertugen holdt selv Stutteri, lod sine Bønders
H este krydse med Fuldblod og foranstaltede i 1820
de første Væddeløb ved Augustenborg. Mod Slutnin
gen af T yv ern e greb Interessen om sig og var snart
udbredt over Hertugdømmerne; 1831 var der allerede
holdt Væddeløb i Slesvig, Itzehoe og O ldesloe.
I Frederik den Sjette havde Hertugen en varm
Beundrer, der støttede ham i hans Foretagender, og
de nye hippologiske Ideer forplantede sig til Konge
riget, hvor de landøkonom iske Spørgsmaal netop var
stærkt fremme; men her fik de en for Datiden ka
rakteristisk Skæbne. A llerede i Tredivernes B egyn
delse brød det nationale Moment, endnu temmelig
ubevidst, overalt igennem og gjorde sig gæ ldende
over for fremmede Ideer, selv paa forholdsvis nev-
trale Omraader som dette. H esteavlen s Forbedring
ved engelsk Fuldblod og Væddeløb, der vandt Ind
pas i flere europæ iske Lande, fik i Danmark, i de
faa Aar B evæ gelsen var levende, et vist nationalt og
til D els demokratisk Tilsnit.
I 1831 begyndte at udkomme et „Maanedsskrift
for H esteavl og H e steh o ld “, der øjensynligt var et
Udslag af den vaagnende Væddeløbsinteresse, og hvis
Indhold ogsaa for en væsentlig Del bevægede sig
inden for denne Sfære. Aaret efter øgedes Interes
sen; Fuldblod og Væddeløb var Genstand for Sam
taler Mand og Mand imellem og rundt om i Landet
foranstaltedes smaa private Væddekørsler og Vædde-