PERSPEKTIVKASSEN
55
D isse første Vokskabinetter var ganske righoldige,
omend de overfløjedes i Størrelse af de senere. I
Heinrich HilVs,
der i Ju li
1821
vistes i Wahls Gaard
paa Vesterbro Nr.
31
, var der ikke mindre end
15
G rupper med ca.
160
Figurer.
Perspektivkassen
hørte i Grunden til samme Ka
tegori som Vokskabinettet. Det var en Blanding af
Dukkespil, Illusionsteater og Panorama, og den sav
nedes sjældent i Dyrehaven. Kassen, der var for
synet med Kighuller, undertiden ogsaa med Musik,
trilledes ofte rundt paa en Vogn, og standsede hist
og her, omringet af en lyttende Klynge; Perspektiv-
kassemanden leverede gratis Tekst til de vidunder
lige Billeder, der skiftede paa hans Vink som Figu
rerne i et Kalejdoskop, og snart var Pladsen ved
Hullerne optaget af en Skare, der gerne ydede den
nødvendige Toskilling for at kaste et Blik ind i den
store Verden og dens Mærkværdigheder; Verdens
historiens aktuelle Optrin indesluttedes i den snævre
Kasse. „Und so seer D e,“ begyndte Perspektivkasse-
manden, „den sture General Bonaparte, som i en
Luftmaschine goer til Echipten . . . • „Und so
De,“ begyndte han igen, „wie denne sture und weldt-
beremte General goer med en lang Skeeg som en
andæchtig Muselmand, — wie han med en Tur an,
som der staer Ali paa, goer ind i en stur
Mosche und beder. Und so seer De den Stursu tan,
som kommer ridende paa en stur Dromedanus med
sin hele Hofstads . . .
Alle de hidtil omtalte Forlystelser i
yre aven




