69 / 270
56
KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN
var egentlig af dramatisk Art; det var Teaterforestil
linger baade med Replik og stumt Spil, med levende
Personer eller Dukker, der enten var bevægelige
eller blot lod sig beskue som et Slags Optrin eller
enkeltstaaende Figur. Skalaen løb gennem virkeligt
Komediespil, Pantomimer, Kunstberidere og Line
dansere til Marionetter, mekaniske Teatre, Voksfigu
rer og Kukkasser med vekslende Tableauer. De øv
rige Herligheder, der var at se, var væsensforskellige
herfra: Dyr, der i sig selv var mærkelige eller af-
rettede til visse Kunster, mærkelige Fremtoninger
inden for Skabningens Rammer, Rariteter af enhver
Art, og Eksperimenter, der grundede sig paa almin
delige Naturlove eller Taskenspillerkunst.
Fremmede Dyr var bleven forevist i Danmark
allerede i gammel Tid, indtil Forordningen af
1773
søgte at standse denne Trafik. Helt lykkedes det dog
næppe — B jørnetrækkere og slige Omløbere besøgte
jævnlig Købstæderne i Danmark og Norge; under
tiden indtraf de ogsaa i Hovedstaden og har næppe
manglet i Dyrehaven i
1790
’erne. Schellenberg, der
i sine „F reie Bemerkungen iiber Kopenhagen“ (
1796
)
sammenligner Dyrehaven med Leipziger Vogelwiese,
beretter om fremmede Dyr, afrettede Hunde og Aber.
Men først omkring Aar
1800
kom
Menagerierne
til
at indtage en fremskudt P lads blandt Dyrehavens
Seværdigheder. Italieneren
Luigi Caramatti
mødte i
1799
med en Dromedar og nogle Abekatte, Lustre
med en Elefant, og Dyrene vakte stor Opsigt. Isæ r
Elefanten tildrog sig Opmærksomhed, da sligt et