70 / 270
MENAGERIER
57
Dyr ikke var set herhjemme i Mands Minde.1*)
Rahbek fik Stof til et helt Nummer af sin „T ilskuer“ ,
og Folkets Røst hævede sig for at faa den ublu
Setak st“ (fra een til fire Mark) sat ned. Fædre,
hvis Drenge havde læst om Pyrrhus’ Elefanter,
maatte jo dog tilfredsstille Børnenes Videbegærlig
hed. „Muligt kan der og,“ skrev Politivennen, „kom
me en Del simple Tilskuere, som sædvanligt sker
paa St. H ans og Frue Dag, hvis Nysgerrighed over
vinder deres Uformuenhed, og uden at bryde sig
om Vagten, med Magt kunne tiltvinge sig at se
UCll . . . .
Allerede Aaret efter var Menagerierne i Dyrehaven
mere righoldige. Caramatti, der var gaaet i Kom
pagni med en Kollega, havde tre Kameler, syv Bjørne
og to Abekatte, der oven i Købet alle gjorde Kun
ster; Leonhardi, en Landsmand til Caramatti, kunde
byde paa intet mindre end en bengalsk Tiger, en
ung afrikansk Løve, en asiatisk Leopard og en spæt
tet Hyæne samt en Del andre Dyr. Til Overflod
var der afrettede Hjorte og Heste, adskillige smaa
udenlandske Dyr og en levende Sælhund. Lustres
Elefant var næppe mere til Stede, men se v en
foruden er det forstaaeligt, at et „B idrag til
n er
retning for Ukyndige i Naturhistorien“ , sammen
skrevet af en Studiosus Ulrik Fred. Winther og om
handlende de mærkværdigste af alle de mange frem-
den
*) Allerede i Kristia
en Elefant i Hovedstadel
til Korfits Ulfeld, og Oli
der var utrolig lærenem