73 / 270
60
KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN
styggeligheder ikke oftere stilledes til Skue. Autorite
terne var iøvrigt uden Skyld, og gjorde hvad der
kunde gøres for at forebygge Gentagelser.
Et langt mere tiltalende P ræ g havde alle de mange
forskelligartede
mekaniske, fysiske, optiske,
ja selv
matematiske Kunststykker,
der præ steredes i Dyre
haven; det var halvvejs Naturvidenskab, halvvejs
Taskenspillerkunst, og Genren omfattedes langt ned
i Tiden med en ganske særegen Interesse.
D isse Kunstmagere synes en Tid at have været
af stor Anseelse og begunstigedes aabenlyst af Hof
fet, hvor Mystikken, med Prins Carl af H essen s
Spiritistkunster som Midtpunkt, netop i Aarene om
kring
1790
var paa Mode. Fra Kronprins Frede
riks første Regeringsaar kan nævnes
Broun,
en
hollandsk Fysikus, Mekanikus og Taskenspiller, der
i Slutningen af
1786
gav Forestillinger paa det kgl.
Teater. Kort efter indtraf Jød en
Philip Jonas,
der
en Tid lang var stæ rkt søgt i offentlige og private
Selskaber, og i Begyndelsen af
1787
, paa T rod s
af Magistratens og Kancelliets Forestillinger, ved en
særlig kongelig Resolution erhvervede T illadelse til
at vise sine Kunster offentlig i sit Logis i Vimmel-
skaftet. Fra hans Forestillinger er hentet Ideen til den
bekendte Række satiriske Laterna m agica-B illeder:
Københavns Skilderi Nr. 1,
2
,
3
osv., hvor hans
Navn findes anvendt som fingeret Signatur. I
1799
-1800
gav Jo n a s atter Forestillinger, først privat, siden
i det forenede musikalske Selskab s Lokale paa Ø ster
gade og i Avlsgaarden i Landemærket, hvor Salen var