71 / 270
58
KILDEFORLYSTELSER I DYREHAVEN
mede Dyr, der fore vistes i Jæ ge rsb o rg Dyrehave,
maatte væ re paakrævet. Dyrebestanden ved Kilden
holdt sig dog ikke længe paa samme H ø jde; det ser
ud som om Autoriteterne er blevet bange for, at de
mange vilde Dyr skulde gøre U lykker. Man begyndte
at holde igen og udelukkede de „glubende“ Dyr.
Caramatti fik Lov til at vise et E lsdyr i Kildetiden
1801
, men da det kreperede, og han vilde erstatte
E lsdyret med B jørne og Abekatte, blev det afslaaet.
Aaret efter, da en Italiener desuagtet indførte tre
B jørne og foreviste dem i Præ stø og ude paa Lan
det, blev Ejeren tiltalt, dømt til en Bøde og fik
Dyrene konfiskeret; han slap dog med at betale
Bøden, hvorefter han selv og Bjørnene blev sat paa
et Skib og ført ud af Landet med Advarsel om ikke
mere at indfinde sig.
Det var lutter skikkelige Dyr, der i de nærmest
følgende Aar indlodes i Dyrehaven: Francesco Sac-
chi’s Dromedarer og Bøfler (
1802
), der — som en
Recensent udtrykker sig — paa et H aar lignede et
P ar skindmagre sjæ llandske Stude, Bellis afrettede
Hunde (
1804
), ikke at tale om en Kalv med to H o
veder og to Haler, der sikkert var from som et Lam.
Efterhaanden fik de fremmede Dyr dog atter et vist
Raaderum, om end Adgangen spæ rredes for de mest
vilde Bestier. Leonhardi kom igen
1806
, med sine
Dyr forsvarligt indesluttede i Jernbure, Caramatti i
1807
, og samme Aar indtraf Gautiers Elefant i Dyre
haven. Efter Kildetiden gik der Rygter om, at E le