106 / 310
103
v irringen til at bortstjæ le, fik Fritagelse for Landgilde
i to A a r48. Men i V irkeligheden betalte ingen af dem
nogetsomhelst før 1681, og fra da af erlagde de for Re
sten af den T id, Kollegiet havde dem inde, gennem
snitlig kun 42 Daler om Aaret, altsaa et aarligt Tab for
Kollegiet paa 56 Daler. Følgen var, som vi h a r set, at
E fo re rne fra 1671—1703 ku n oplagde halv t saa meget
til Fremvækst, som de egentlig skulde, og efter 1703
slet intet. — Havde Kollegiet ikke haft dette Uheld med
de Lydinge Gaarde, tyder alt paa, at dets F in an se r
vilde væ re komm en i udmæ rke t Gænge; fra 1690—1711
e r der, bo rtset fra Lydingegaardene, saa godt som in
gen R estancer; Kapitalen v a r udsat paa ganske faa,
m en paalidelige S teder; saaledes havde i 1693 »Kgl.
Majestæt« 11200 Rdlr., Geheimeraad B rand t 1700, m e
dens Gaardene i Lydinge altsaa skulde rep ræ sen tere
1978; i Aaret 1700 havde Kongen alle Kollegiets Penge
undtagen de i Lydinge staaende. — 1 1706 besluttede
Konsistorium endelig at forsøge Gaardene solgt49,
m en først i 1711 lykkedes det, endda u nd e r højst
ufordelagtige Y ilkaar, at faa dem a fhæ nde t til Gene
ra lm a jo r Ditlev von T ram pe til F je lleb roen paa Fyn.
Gaardene, som Kollegiet jo havde faaet i E rstatn ing
for 1978 Rdlr. Specie = 2200 Rdlr. K roner, solgtes for
1500 Rdlr. K roner, og Kollegiets Kapital gik derved
ned fra 15400 Rdlr. Specie til 14900 Rdlr., af hvilke
endda de 1500 v a r K ro n e r50. I 1720—21 omsattes hele
Kapitalen i K roner og blev saaledes paa 15900 Rdlr.
K roner. Af den Sum, Kollegiet fik for Gaardene, lod
Konsistorium de 500 henstaa ufrugtbringende i flere
Aar, hvilket det undsky lder med »de besværlige T id e r« ;
først 1715—16 blev de udsat paa Rente. — T rods
Tabet ved Salget af Gaardene va r det dog en stor