105 / 310
102
efter
ophørte. Fremvæksten næsten fu ld stæ n d ig in d til
1760.
G runden til denne Tilsidesættelse af F und a tsen s
udtrykkelige Bud m aa søges i et Uheld, de r havde
ram t Kollegiet, og hvis Fø lger det i disse Aar stadig
led unde r. I 1662—63 havde Kollegiet faaet tre Gaarde
i Lydinge paa Fyn til E rsta tn ing for 1978 Daler, som en
Adelsmand, Christian F riis, ikke havde k u n n e t betale.
Kollegiet v a r saaledes bleven Godsejer, m en fik ikke
megen Glæde af sine E jendomm e. Jørgen E ilersen
besøgte dem flere Gange for at undersøge Gaardenes
T ilstand , m en ellers besørgedes T ilsynet af en F u ld
mægtig, som af Konsistoriet in strue redes om at ac-
co rde re med B ønderne »det højeste mu ligt er, saa og
se til, at B ønderne ikke blev for meget m ed Skat
te rn e besværet« — hvorved nem lig deres Evne til at
yde Landgilde vilde fo rringes47). Det fastsattes, at de
tilsamm en sku lde betale 98 Speciedaler i aarlig L an d
gilde, hvorved Kollegiet vilde faa 5 P rocen ts Udbytte
af de 1978 Daler, Gaardene rep ræ sen te rede, ligesom
af sine øvrige Kapitaler. Men disse 98 Daler indkom
ald rig ; de r manglede regelmæssig m ellem 30 og 40.
I 1675 b ræ nd te tilm ed de to bedste af G aardene; J ø r
gen E ilersen va r atte r selv derov re for at kon sta te re
Skadens Omfang og træffe de nødvendige F o ra n s ta lt
n inge r; Kongen fritog de b rand lid te for Skatter in d
til videre og tillod , at de r sam ledes ind til dem i
K irken ; Kollegiet ydede B ønde rne Hjælp til Genop
bygning af deres Gaarde, og fo ruden at det he rved
paa drog sig øjeblikkelige Udgifter, led det i de følgende
Aar varigt T ab ; de to Bønder, hvis Gaarde v a r b ræ nd t,
fritoges nem lig for Landgilde i tre Aar; den tred ie,
hvis Gaard ogsaa va r bleven noget m edtaget i B ran
den, og hvis E jendele m an havde ben}4tet sig af F o r