100 / 310
97
bestand ig tilbage til Skaane, m edens Christian Val-
ken d o rf blev i København. H an indgav i 1787 An
søgning til Kongen om at m aatte nyde Understøttelse
a f Valkendorfs Kollegiums M idler; A b raham Kali,
hvis E rk læ rin g 35) he rom indhen tedes, betegnede en
saadan Ansøgning som en F ræ khed , og den blev pu re
afvist. E n d n u flere Aar senere m aa Konsistoriet be
skæftige sig m ed Christian Valkendorf, de r i 1791 bad
P ro fesso rerne om selv at skyde samm en til en Un
derstø ttelse for ham , hvilket afsloges ligesaavel som
et sam tidig til Kongen indsend t Andragende om en
Pengesum af Valkendorfs Kollegiums Midler, en ten
een Gang for alle eller aa rlig36).
Dette ynkelige Tiggeri e r den sidste Fase i F am i
lien Valkendorfs Fo rho ld til Kollegiet. Den danske
Gren va r uddød , den svenske lever endnu den Dag
i Dag u n d e r beskedne Kaar, m en h a r ikke siden la
de t hø re fra sig.
P a trona te ts Ophør kan regnes fra den 14. J a n u a r
1708, den Dag da Konsistorium vedtog ikke at be
svare Christian C h ristopher Valkendorfs Brev. Um id
de lba rt efter skred P ro fesso rerne til den saa længe
og saa h a a rd t tiltræng te Reform af Kollegiet; de til
sendte Eforen, Professor Hans B irch e rod , Kollegiets
Funda ts og S tatu ter og overdrog ham at udarbejde F o r
slag til Afhjælp af de frem kom ne Misbrug. Den 17.
Marts forelaa E forens U dkast37), paa Grundlag af hvil
ket Konsistorium den 31. Marts 1708 udstedte fem Ar
tik le r38). Den vigtigste af disse va r den første: »Ingen
Studioso tillades herefter, efter hvis R ecomm endation
det være kan , eller og hvad P ræ tex t kunde foreven-
7