104 / 310
101
Med samme Energi gik Jørgen E ilersen frem i Re
sten af sin E fortid, og ogsaa han s næ rm este Efterføl
gere fortsatte om end m ed m ind re Ihæ rd ighed hans
Y irken for at hringe Kollegiet det fulde Udbytte af
dets K ap ita l; upaalidelige L aane re opsagdes, efterladne
Sky ldnere sagsøgtes; Kapitalen søgtes saa vidt muligt
anb rag t paa faa, m en sikre Hænder, og Restancerne
reduceredes derved stæ rkt. — I and re H enseender
lod derim od E fo rerne efter Jørgen E ilersens T id me
get tilbage at ønske i deres Fo rvaltn ing af Kollegiets
Fo rm u e . Netop paa denne T id lægges G runden til
lange T iders Fo rsømm else af. Funda tsen s Rud paa et
meget væsentligt Punk t, hvis Overholdelse Stifteren
selv endda ganske særlig havde indskæ rpet, nemlig
F rem væksten .
— I Aarene 1663—70 va r de r trods alle Vanskelig
h ed e r bleven oplagt ikke m ind re end 1100 Rdlr. til
F rem vækst, saa at Kapitalen i 1670 var steget til 14000
Rd lr., 1000 Rdlr. m ere end Funda tsens Regler k ræ
vede. Men dette syvende »Millenarium« skulde ogsaa
blive det sidste for lange T ider. Da Jørgen E ilersen
gik af som E for i 1676, havde han kun faaet oplagt 300
R dlr., en Mangel, han utvivlsom t vilde have raade t
Rod paa, om h an havde fortsat i Em bedet; i det
foregaaende T iaa r havde han flere Aar i T ræk intet
oplagt, m en naaede dog rigeligt M illenariet i 1670.
H ans Efterfølger Schletter (1676—78) oplagde 200,
men i de to sidste A a r, u n d e r Professor W o rm s
Efori, oplagdes intet, og i 1680 var der saaledes ikke
lagt 1000, m en kun 500 Rd lr. til Fremvækst. I 1680—90
oplagdes igen kun 500, i 1690—1700 slet intet, m en i
1703 betaltes paa een Gang 500 Rdlr. til Frem vækst
— Kapitalen beløb sig da til 15 400 Rdlr. — og de r