97 / 310
94
Studen terbo ligen i det fjendtlige L and s Hovedstad og
sku lde senere forfægte den paany . Ind en dette skete,
havde et ande t Medlem af den valkendorfske Slægt
m eld t sig som P ræ tenden t til P a tron a te t, nem lig den i
D anm a rk bosatte K omm andø r L au rits Yalkendorf,
Søn af Axel V alkendo rf til T iselholt, de r atte r v a r en
yngre Søn af Kollegiets i 1658 afdøde P a tro n H en
ning V alkendorf til G lorup. P ro fesso rerne afviste han s
F o rd ring med den Begrundelse, at P a tron a tsre tten va r
kny tte t til Besiddelse af G lo rup26). — I 1727 hø rte
P ro fesso rerne saa igen fra Christian C h ristophe r Val
kendorf, der nu efter 20 Aars Fo rløb vilde gen ind
træ de i sine Rettigheder, som om in te t v a r hændet.
Han fo rd rede E n e re t til at udstede Sedler til dem ,
de r for F rem tid en skulde have P lads paa Kollegiet;
de A lumner, de r va r komm en ind uden Seddel fra
Hans Valkendorf, skulde søge Bekræftelse paa deres
Udnævnelse ved Sedler fra ham selv.
Hvert Aar
skulde de r sendes h am Begnskab over, hos hvem
Kollegiets Penge va r anb rag t, og over Indkøb af Bø
g e r27). — Den lange Tid, de r var hengaaet, uden at
de r havde væ ret nogen an e rk end t P a tro n fo r Kolle
giet, havde i høj Grad svækket Christian Ch ristopher
Valkendorfs Stilling og sty rket P ro fesso rernes. De
mød te han s vid tgaaende F o rd rin g e r m ed at opkaste
Tvivl o m , hvo rv id t h a n overhovedet var den, h an
udgav sig for — en re t ejendomm elig Fremgangs-
maade i Stedet for strax at forkaste h am ud fra
samme Begrundelse, som de faa Aar i Fo rvejen havde
anvend t over for han s danske F ræ nde . Ind igne re t
over P rofessorernes Holdning skaffede V alkendo rf sig
T ingsvidne paa Skaanes L andsting for, at h an va r
Christian C h ristopher Valkendorf, født 1675 som æ ld